Blokkene under renovering

Blokkene under Renovering

I alt skal 12 blokke renoveres. De fire blokke, der er fremhævet på kortet, er renoveringens første fase. Det er beboerne i de fire blokke, der står bag denne blog - og det er de samme beboere, der har klaget. 

Efter mange klager, ikke mindst vores lange fælles klage, har fsb besluttet at fremadrettet skal alle genhuses. At man har besluttet at genhuse er virkelig positivt - desværre kommer denne beslutning alt for sent for beboerne i fase 1. 

Genhusning eller ikke genhusning

Genhusning eller ikke genhusning

Planlagte genhusninger, genhusninger undervejs og akutte situationer

Der arbejdes på denne tekst......

De Ryddede Boliger

De Ryddede Boliger

Beboerne havde på ingen måde forventet at gå fri af byggestøv eller - larm. Vi havde alle forventet en del renoveringsrod, men ingen havde forventet det massive omfang af skidt og møg, rod og larm - og manglende styring af byggepladsen.

Ved afstemningen (om renoveringen skulle finde sted) på afdelingsmødet i 2015, blev der afgivet en del løfter, bl.a. lovede man:

- Man ville arbejde i ét rum ad gangen

- Køkkenudskiftningen ville tage én uge fra nedrivning til brugbart køkken

Man undlod at fortælle, hvor meget kaos vi ville opleve, ligesom man også undlod at fortælle os at man ville asbestsanere og at køkkenerne ville ligge i byggerod allerede fra dag ét.

Man undlod også at fortælle, at ventilationsskakterne skulle ligge i køkkenet - og at man dermed ville indskrænke areal, såvel som funktionalitet.

Det kan være svært for folk, der ikke har boet her, at forstå hvor slemt det har været, men ser man illustrationerne her under, såvel som billederne - og læser man artiklerne, som omhandler renoveringen - så får man måske en bedre forståelse af det liv, vi har levet. Jeg kan forsikre alle læsere af dette om, at dét billeder og artikler viser, er virkeligheden. Det er, og har været, forfærdeligt at være her.

Familiedynamikker og -liv er ændrede, vi har opgivet socialt liv i vore hjem, og alle højtider og mærkedage har været aflyst. Man inviterer ikke gæster og det er svært at sidde sammen som familie, når der ikke er plads. Beboerne er mærkede - nogle bryder sammen i tide og utide, andre er slemt nedtrykte, mens andre igen oplever depression og angst.

(Læs også afsnittet om "Renoveringen og beboernes helbred") 

Da vi indsendte vores første, lange fælles klage, blev der hurtigt efterfølgende afholdt et møde, hvor FSB, afd.bestyrelse og enkelte beboere deltog. På mødet lovede man fra FSBs side komprimering og forcering af arbejdet, og det lod til at budskabet var trængt igennem.

At vi lavede en lang, fælles klage skyldtes, at hverken bygherre eller byggeledelse (rådgiver) på nogen måder havde været lydhøre overfor de problemer, vi oplevede. Det var først, da vi stod sammen som én stor gruppe, at man reagerede. (Klagen blev også sendt til kommunen og Landsbyggefonden m.fl.)

Efter mødet med FSB var vi ikke overbeviste. For mange dårlige oplevelser og for mange svigt (for ikke at tale om en asbestsanering uden vort vidende)gjorde, at vi ikke bare tog FSBs ord for gode varer. Men vi var forsigtigt håbefulde. 

Det håb brast hurtigt, da man fortsatte i samme rodede og uorganiserede stil med arbejde i alle rum - hvor vi fortsat boede/bor i sammenstuvede hjem. Én god ting kom der dog ud af vores klager: Det blev besluttet at man fremadrettet ville genhuse alle beboere (i de følgende blokke).

I det næste vil vi illustrere, hvor lille et areal vi boede/bor på - og når du læser videre, så hav i tankerne, at vi alle har betalt og betaler fuld husleje i hele renoveringsperioden.

Signaturforklaring:

Areal, som skal være ryddet så håndværkerne kan arbejde.

Areal, hvor beboerne har deres indbo og hvor de forventes at leve med familie og husdyr. Langt de fleste har kun et alm. tremme-kælderrum, så de arealer, hvor håndværkerne ikke skal til, er fyldt med sammenpakkede hjem.


Med køkkenrenoveringen (trin 3) forventedes det, at man tilberedte mad i stue og bad/toilet.
I Tingbjerg Ås var man uden køkken i mere end 2 måneder.

Trin 1: Der skal ryddes for arbejde med de gamle ventilationsskakter, nyt ventilationssystem og rørarbejde (m.m.)

     Lejlighed i Tingbjerg Ås                                    Lejlighed i Stengavl                                     Lejlighed i Vingegav                       
    

                 

Man havde undladt at oplyse os om, at køkkenerne allerede fra start ville ligge i byggerod. Man fjernede 2 skabe + skuffeelement.
Ved præsentationen af renoveringen lød det, at køkkenrenoveringen ville vare (fra nedbrydning til "brugbart køkken") én uge. At det senere skulle vise sig at vi, oven i det fra start rodede køkken, endda skulle undvære køkkener i ca. 5 uger (Stengavl og Vingegavl), er bare to eksempler på at informationer, planer og løfter ikke har holdt vand. (Der er mange flere eksempler; dem kan du læse om i de andre fortællinger.)

Trin 2: Der skal ryddes for vinduesudskiftning.

          Lejlighed i Tingbjerg Ås                             Lejlighed i Stengavl                            Lejlighed i Vingegavl               

Problemet med at skulle rydde i forhold til det varslede arbejde, har ikke så meget været den ene meter, man skulle bruge rundt om arbejdsområdet. Problemerne begyndte at opstå med antallet af steder, der skulle arbejdes/ryddes. Dertil kunne/kan man lægge gangarealer, der også skal være ryddede - og så det faktum, at der arbejdes i alle rum.

Vi henvendte os mange gange til både byggeledelse og FSB, men der var ingen forståelse at hente. 
Det blev meget hurtigt meget svært at være beboer, når man varslede, at der skulle ryddes, derefter begynder på en opgave, men ikke færdig. 
Da vi så skulle rydde for det næste arbejde, var de allerede ryddede arealer stadig ryddede - nu skulle der ryddes mere. Sådan lever/levede vi. Større og større areal skal/skulle ryddes, og imellem tiden blev vore hjem mere og mere sammenpakkede. 

Emnet blev også taget op på byggeudvalgsmøder og der blev klaget til kommunen. Der kom en medarbejder ud fra kommunen og kiggede. Byggeledelse og FSB antog en ret så arrogant holdning og man gjorde intet for at ændre på hverken planer eller arbejdsgange.

Lige meget hvor meget vi klagede, kom der ingen ændringer i hverken planlægning eller arbejdets udførelse.

Der sad vi (nogle sidder stadig), på utroligt lille areal, med alt vort indbo, i skidt og møg. Vi kunne ikke være nogen steder. Vi kunne ikke lukke døren til bare ét rum og være i fred. 
(Læs også om "Varslinger").

Da vi skulle rydde for vinduesudskiftning, begyndte beboerne at søge andre steder hen (familie og venner). Kun enkelte fik tibudt genhusning og kun, hvis de har været dygtige til at råbe op.
Meget hurtigt bliver blokkene halvtomme og det var rystende at se, hvordan de to blokke i Åsen stort set var mennesketomme med gennemsnitlig én beboet lejlighed i hver opgang.

Trin 3: Køkkenrenovering

Allerede ved trin 2 var lejlighederne ubeboelige, og med trin 3 blev situationen helt umulig. Hvor vi før klagede og forsøgte at råbe op for at få bygherre til at indse at man ikke på rimelig vis kunne være i en lejlighed, hvor man i dén grad var stuvet sammen med indbo, børn og husdyr, begyndte beboerne nu at nægte at deltage under så rædselsfulde forhold. Enkelte tog deres nøgler, andre sagde nej, når håndværkerne kom. 
Fra bygherres og rådgivers side var der ingen forståelse. De fortsatte i samme stil - og gør det stadig. 

Eksempel 1 på ryddet bolig. Familien på to voksne og 3 børn boede her.
(Billede 1: Lille værelse, billede 2: Badeværelse, billede 3: Stue)

Eksempel 2 på ryddet bolig. Familien, der bor her består af to voksne og fire børn.
(Billede 1: Lille værelse, billede 2: Entré, billede 3: Stue)

Eksempel 3 på ryddet bolig. Heller ikke ældre mennesker gik fri af de rædselsfulde forhold.
(Billede 1: Stue, billede 2: lille værelse, billede 3: Store værelse)

Begrundelsen for den manglende genhusning har været at "har man adgang til vand og afløb, så er lejlighederne beboelige". 
Vi kunne godt tænke os at vide, hvem der har nedfældet denne regel og hvor man kan finde den. 
Vi vil også gerne vide, hvordan det kan være rimeligt, at bygherre alene kan vurdere at mennesker kan leve under de forhold, vi har levet under.

Hertil skal nævnes, at man i dele af loven beskriver en bolig således:
"Hver familiebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand."

Man kan, med den lange køkkenrenovering, dermed sige, at vi ikke har haft boliger i en periode på mellem 5 til 10 uger.

Ældre, syge (fysisk og psykisk), højgravide, nyfødte, børn i alle aldre og studerende - såvel som alle andre - har lidt under denne renovering. Man har tegnet, planlagt og påbegyndt renoveringen uden at undersøge, om vi (beboerne) kan magte eller tåle (mentalt og/eller fysisk) en så voldsom renovering.

At vi får skrivelser, hvor FSB beskriver vore oplevelser som "gener" eller siger, at de "er klar over at en renovering kan være en voldsom oplevelse" er ikke blot en bagatelisering af dette mareridt, det er også en fornærmelse og det viser, hvor lidt kontakt de har med virkeligheden, og at man fortsætter renoveringen i samme stil som inden vore mange klager, tydeliggør den ligegyldighed, man har overfor beboernes ve og vel. I alle spørgsmål og i ved alle henvendeler har det været mere end tydeligt, at beboerne, arbejdets kvalitet og gode løsninger har vægtet langt mindre end hensynet til økonomien. At man så heller ikke har været særligt dygtige til at forvalte beboerne penge, gør ikke sagen bedre.

Når vi har klaget og forlangt vore nøgler udleveret eller sagt, at vi ikke vil have håndværkere ind, så har vi fået en tilbagemelding om, at man fra FSBs side ville "overveje juridiske muligheder" og det har da også ved enkelte lejligheder været nævnt at man overvejer at opsige lejemål. 

Men selv trusler om udsættelser eller at "ekstra tiltag" kommer til at have betydning for vores husleje har ikke lukket munden på os. Det, vi har opevet, er så urimeligt, at det kan slet ikke komme på tale, at vi bare finder os i det. 
For os er det IKKE penge, der har førsteprioritet.

Vil man vide mere, kan man altid kontakte os eller man kan læse artiklerne om renoveringen.
(Se "Links til medier")

Sofus

Asbestsaneringen

Asbestsaneringen

Dette bliver svært at beskrive og samtidig formidle videre, hvor utrygge og angste beboerne har været, og hvor rædselsfuldt fsb og Rambøll har håndteret situationen og beboerne. 

Først en beskrivelse af opgaven med asbesthåndteringen:

De gamle ventilationskanaler i lejlighederne var forede med asbest, ligesom der om rør (hvor de går gennem etagerne) og rørbuk i kælderen er asbest - og så er der asbest i taget.
I lejlighederne har man saneret for asbest i kanaler og ved rør. Man har deuden arbejdet med asbest på taget, da man har gennemboret ned til lejligheder og opgange. ”Vores” del (fase 1) af saneringen omfatter Stengavl, Vingegavl og Tingbjerg Ås. 

Den eksisterende ventilationskanal foret med asbest

Arbejdet tager sin begyndelse i april, hvor man sanerer i to blokke i Tingbjerg Ås. Derefter går man videre til Stengavl. 

Vi kan alle se, at der laves beskidt arbejde, da man hænger et stykke plastik op foran køkkendøren (de gamle kanaler var i køkkenerne). Vi kan også godt se, at man taper et stykke plastik rundt om arbejdsområdet. Dog er der vidnebesretnnger, der fortæller, at de kun har set plastik foran køkkendøren, ikke inde i køkkenet. 

Uanset om der har været tapet et stykke plastik om arbejdetsområdet eller ej, så har intet plastik sluttet tæt.

Problemet er, at INGEN er blevet informeret om, at der skulle asbestsaneres i vores boliger og vi har derfor ikke haft muligheden for at vælge, om vi ville opholde os i vore boliger under saneringen - ligesom vi heller ikke har haft mulighed for at tømme vores køkkener for madvarer og andet indhold.

At man ikke har har sikret arbejdsområdet er slemt i sig selv, men når beboere oven i købet kan fortælle om, hvordan de har kunne bevæge sige ind og ud af køkkenet - endda opholde sig i køkkenet - mens der blev arbejdet, så kan man undre sig over, hvordan man i byggeledelse og hos bygherre vedholder at alt er sket efter reglerne. 

- Ingen tætsluttende sluser

- Der har ingen steder været en tydelig afmærkning eller tydelige advarsler om asbestsanering.

- Ingen varsling med beskrivelse af arbejdets natur

- Ingen sluser, hvor arbejderne kunne tage værn og beskyttelsesbeklædning af

- Man har bevæget sig rundt i boliger og opgange med arbejdstøjet på

- Ingen prøvetagning, så man kunne fastslå, at boligerne var rene

Ved gennemboring af tag ned til lejligheder og opgange har der ingen former for afdækning været, hverken inde eller ude.

Arbejdet på taget har til dels været foretaget af udenlandsk arbejdskraft, der tydeligvis ikke har været klar over, hvad de havde med at gøre. 

Håndværkere fra ventilationsfirmaet fortæller, at de har haft den oplevelse, at være nødt til at stoppe de udenlandske håndværkere, da de stod og bankede på asbesten uden beskyttelse og uden afskærmning. Asbest jo er farligt og måden de arbejdede med det på, var virkelig ikke efter reglerne.

De udenlandske arbejdere var i øvrigt kun iført en alm. hvid maske for mund og næse. 

Ventilationsfolkene har indberettet op til flere APV’ere, som siden er gået til Arbejdstilsynet. 

Disse indberetninger må ligge hos Arbejdstilsynet (APV= Arbejdsplads Vurdering)

Gennemboring af tag. Billedet er taget inde i en bolig.

Både opgange og lejligheder på 2. sal har været fyldt med skidt og møg fra boringerne gennem taget, men ingen ved, hvad det skidt og møg har indeholdt, eller i hvilke mængder.

Skidt og møg inde i en bolig. Dette kom beboere hjem til efter endt arbejdsdag.

Også arbejdet i kælderen er varetaget noget lemfældigt. Dette blev jeg gjort opmærksom på af en håndværker, der har arbejdet med sanering i mange år. Han var dybt bekymret for beboerne og fortalte,at måden man har håndteret de asbestforede rør her, bestemt ikke er måden man gør det på.

Altså - for at summere op: Man asbestsanerede i Åsen og i Stengavl helt uden vi var klar over, hvad der foregik eller i hvilket omfang. Dette foregik for Åsen i april og for Stengavl i maj.

I juni går man så videre til Vingegavl og her sker der ting, der gør, at det går op for os, hvad der foregår og at man ikke blot har undladt at informere - man begynder også at lyve om asbestsaneringen. 

Vingegavl har husnumrene 1-11, altså 6 opgange. Asbestsaneringen begynder i nr. 11. Under arbejdet er man så sjusket med asbestaffaldet, at man efterlader det på gaden, hvor nogle beboere undrer sig over det gule tape om poserne. Bliver her asbestsaneret? Er det dét mændene i ”rumdragter” foretager sig?

Foran en opgang står to arbejdere - med åndedrætsværn på - og lægger deres dragter i en pose. Posen med affald blev til en hel del i løbet af den uge, inden det blev fjernet.

Beboerne i Vingegavl begynder nu at røre på sig. De tager billeder af affaldet og de to mænd, og kontakter derefter Claus Olsen fra fsb for at høre om asbestsaneringen. Både han og ejendomskontoret herude nægtede at kende til asbestsaneringen.
På byggeudvalgsmødet (efterfølgende) gik man meget let hen over problemet - "der var ikke noget problem".

En beboer kontakter derefter alle mulige instanser - alt fra embedslæge til teknisk forvaltning, boligkommisionen og beboerklagenævn - uden held. Ingen vil reagere og ingen gør noget. Nogle har for lang sagbehandlingstid, andre henviser til andre instanser.
Først da beboerne kontakter Arbejdstilsynet, bliver der reageret. De kommer på besøg og dette besøg munder ud i et strakspåbud: Man skal sørge for at etablere en ekstra sluse, som skal fungere som skifterum, så arbejderne kan tage beskyttelsesdragterne af, inden de bevæger sig rundt uden for arbejdsområdet.

At der ikke var tydelig afmærkning og oplysning om arbejdets beskaffenhed, er der ingen, der siger noget til. Det påpeges heller ikke, at det ikke er efter reglerne, at der arbejdes i et lokale fyldt med mad.

Ingen taler om arbejdet på taget og ingen taler om det forestående arbejde i kældrene....
I afd.bestyrelsen hører vi intet om alt dette, ligesom vi heller intet hører om hverken beboerne eller strakspåbudet.

Vi går ud fra  - med de mange klager og Arbejdstilsynets besøg - at fsb og Rambøll nu indser, at de ikke længere kan skjule asbestarbejdet.

Fsb har siden udtalt, at straks man indså problemerne, stoppede de arbejdet for at rette op. Dette er ikke sandt. Årsagen til, at det gik, som det gik, er følgende:

Første gang, ordet ”asbest” optræder nogen steder, er på en ”afvarsling” af arbejdet. Den bliver uddelt i Vingegavl 9 efter beboerne her (via deres advokat) har fået  arbejdet stoppet. Vi modtager derefter alle en skrivelse om et infomøde vedr. asbestsaneringen.
Arbejdet stoppes altså p.g.a. beboernes indsats og henvendelse fra advokat. Ikke fordi fsb har reageret.
Ikke desto mindre: Arbejdet stopper og at der bliver taget (de af beboerne krævede) prøver.
Ingen ved dog, om disse prøver er blevet taget i alle lejligheder.
Fsb og Rambøll siger, at der er taget prøver i alle lejligheder, men da vores tillid på dette punkt nærmest er ikke-eksisterende og ingen kan bevidne prøvetagningen, så må vi sige, at vi stiller store spørgsmålstegn ved prøvernes beskaffenhed og prøvetagernes uvildighed.

Dertil skal lægges, at for Tingbjerg Ås og Stengavl gik der der 1½-2 måneder, inden der blev taget prøver. Spørgsmålet er så, hvor meget man kan bruge netop disse prøver til. Oven i købet fandt man positive prøver i Stengavl. Med tiden, der er passeret, inden prøverne blev taget - og aktiviteter i boligerne (støvsugning, madlavning, rengøring m.m.), hvordan kan man så være sikker på, at der ikke har har været mange flere med mangelfuld rengøring efter sanering - måske endda alle. Det er ikke til at sige og dét igen skaber stor utryghed.

Fsb afholdt beboermøde, der skulle klarlægge problematikken omkring asbestarbejdet og berolige beboerne. Dette lykkedes dog ikke, for når prøverne blev taget af selv samme firma som foretog asbestsaneringen og når Claus Olsen fra fsb kommer med udtalelser om, at ”havde ingen set de poser, så havde vi kunne gennemføre arbejdet uden problemer”, så bliver beboerne ikke roligere. Når det så ydermere viser sig, at prøverne er blevet taget mange uger efter saneringen, så giver tingene ingen mening.
Det viste sig oven i købet, at der i to tilfælde var positive prøver.

Prøverne blev kun taget i køkkenerne. Ikke i opgange og ikke i de rum, der blev berørte af genneboring af taget.

Dagen efter beboermødet ringer det på hos en beboer i Stengavl. Man vil gerne gøre rent. Beboeren fortæller lidt forvirret, at håndværkeren, der var i lejligheden tidligere  dagen, har gjort rent efter sig, så det er ikke nødvendigt. Alligevel vil vedkommende gerne ind. Der skal gøres rent.
"Okay", tænker beboeren. "Det er da fint, at de er så flittige" - rengøringsmanden bliver lukket ind og da han kommer op i lejligheden, beder han beboeren om at tage sine børn og gå ind i et rum og lukke døren. Forvirret igen spørger beboeren hvorfor, han beder om dette  og får så at vide, at der skal gøres rent for asbestfibre i køkkenet.
Oprørt ringer beboeren til en nabo (der på det tidspunkt medlem af afd.bestyelsen), som straks løber op.
I mellemtiden er en medarbejder fra firmaet, som udførte asbestarbejdet, dukket op.

Der bliver talt om situationen med medarbejderen og han udtaler, at det virkelig ikke er godt, at vi har boet i vores lejligheder, mens der er blevet asbestsaneret. Det undrer vi os naturligvis over, da vi på mødet dagen i forvejen havde fået oplyst, at det absolut var sikkert at bo i boligerne.

Medarbejderen kunne godt forstå vores ængstelse og fortalte, at han slet ikke kunne forstå, hvorfor, vi var i vores lejligeheder.
Beboeren blev endnu mere oprørt og ville gerne være sikker på, man nu fik rengjort grundigt nok. Det blev aftalt at prøvesvarene ville blive udleveret dagen efter. Da beboeren ikke ville være hjemme, blev det også aftalt, at naboen ville få svaret. Ikke få det udleveret, men få lov til at se det.

Næste dag mødte naboen medarbejderen på gaden - han havde prøvesvar, som han fandt frem på sin mobiltelefon. Naboen nåede ikke at se hele dokumentet (det gik lidt hurtigt med at zoome ind), men så blot antal asbestfibre: Antallet var 0,0.
"Det er fint", sagde naboen, "det vil jeg give videre", hvortil medarbejderen bemærkede: "Du RINGER, ikke?"
"Ja, vil vil vel ikke have noget på skrift", siger naboen spøgende. "Haha, nej" grinede medarbejderen.

Beboeren blev tilbudt kr. 2.000 i kompensation.....men fik dem aldrig.

P.t. (december og januar) er de i gang med at fjerne asbest i etagedæk på badeværelser, hvor de fjerner gamle rør. Disse rør er ikke pakkede ind. De bliver båret ud og ned gennem opgange og lagt i en trillebør på gaden, mens man arbejder videre i de næste lejligheder.

Vi har haft denne asbest-snak med byggeledelsen mange gange og hver gang bagateliserer man problemerne. I fsb nægter man fortsat at have fortiet og løjet, ligesom man stadig fastholder, at alle regler er fulgt.

Vi har læst på lektien og har fundet følgende love:

BEK 1792 af 18/12-2015, Bekendtgørelse om asbest:

Kapitel 3, § 7, stk. 1:  Arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

Kapitel 3, § 7, stk. 2: Antallet af personer, der udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale skal begrænses til et minimum.

Kapitel 3, § 10: I arbejdslokaler eller områder, hvor der er risiko for forurening fra støv fra asbest eller asbestholdige materialer, må der ikke ryges, spises eller drikkes, ligesom opbevaring af tobak, mad og drikkevarer ikke må finde sted.

Kapitel 5, § 19: Personlige værnemidler skal skiftes hyppigt og må ikke bæres under spisepauser. Personlige værnemidler må ikke bæres uden for det sted, hvor arbejdet med asbest eller asbestholdige materialer foregår. Før personlige værnemidler tages af, skal de rengøres for støv.

Kapitel 5, § 22: På arbejdsstedet må andre personer end de, der udfører arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, ikke opholde sig så nær arbejdet, at de udsættes for sundhedsfarlig påvirkning.

Stk. 2. Ved nedrivningsarbejder, hvor støv fra asbest eller asbestholdige materialer forekommer i væsentligt omfang, skal det pågældende arbejdssted afskærmes fra omgivelserne ved hjælp af et telt eller lignende, der er uigennemtrængeligt for støv. Adgang til teltet skal ske gennem en luftsluse, og ventilation af teltet skal foretages således, at et undertryk hindrer spredning af støv til andre områder.

Stk. 3. Under arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale skal der opsættes advarselsskilt samt supplerende skilt med teksten »PAS PÅ. ASBESTARBEJDE. INGEN ADGANG FOR UVEDKOMMENDE«. Der henvises til bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

DTU om Skimmel

DTU om Skimmel

Skimmel og Skimmelsanering

Skimmelsvamp og Skimmelsanering 

Inden du læser:

Dette er beoernes erfaringer med skimmelsvampen og skimmelsaneringen, de ansvarliges håndtering af samme og konsekvenserne af arbejdet.
Vi har vores erfaringer, vidneberetninger, dokumenter og billeder, og det er alt det, denne fortælling er sammenfattet af og omkring. Vi har skrevet dette for at få vores oplevelser ud. Så alle kan følge med.

God læselyst 😊
_________________________________________________________________________________

Hovedårsagen til denne renovering er den relativt udbredte skimmel. For at komme skimmelsvampen til livs vil man (under renoveringen), ud over at skimmelsanere, installere ventilationsanlæg, der gerne skal forbedre indeklima, delvist genanvende varme og røgsikre. 

Ud over problemerne med asbestsaneringen, er også skimmelsaneringen en speget affære. Umiddelbart har ingen haft problemer med at her skulle skimmelsaneres, men som udgangspunkt er det et problem, at man ikke fra start har undersøgt:
1. I hvilket omfang skal her skimmelsaneres? Hvor og hvor meget?
2. Hvilke konsekvenser vil det have for indeklima og opfugtning af boligerne, at man ikke kan      lufte ud i en lang periode p.g.a facadearbejder?
3. Hvilken konsekvens vil det have for indeklimaet, at man pakker huset ind i stillads?
4. Hvilke konsekvenser vil pkt. 2 og 3 have i forhold til den eksisterende skimmel - og kan det      evt. forårsage ny skimmel?

Ved forregistreringen af boligerne fik beboerne besøg af en gruppe mennesker, der ved tekst og billeder registrede boligen.
Problemet med den fremgangsmetode er, at besøget tog meget kort tid og man gjorde intet for at undersøge bag møbler, under tæpper m.m., om der skulle være skimmel på steder man ikke lige
kunne se, blot ved at stå midt i rummet. Det blev heller ikke undersøgt, om der kunne være skimmel under gulve eller andre ikke-lettilgængelige steder.

Man har altså på forhånd ikke været klar over omfanget. Jeg antager, at man derfor heller ikke har kunne planlægge fornuftigt. Igen bliver tid og penge et problem, når man ikke har haft den fornødne viden, indsigt eller vilje til at kunne udføre opgaven tilfredsstillende.

Saneringsmetoden, man har valgt at bruge i dette tilælde er en metode, der hedder ”Micro Clean”.
Den udføres gennem 4 trin:

1. HEPA-støvsugning af inficerede plader, så løse fragmenter fjernes.

2. Dampafrensning med børste eller plade. Der blæses damp på skimmelsvampen under stort        tryk. Dampen desinficerer og mundstykket tilbageholder løsnede fragmenter.

3. Dampafrensning med bomuldsklud, hvor biomassen (skimmelsvampen) suges op i kluden, samtidig med at den inficerede overflade rengøres. Varmen og den lille mængde damp sikrer, at denne rengøring bliver meget effektiv. Klude skiftes efterhånden, som de bliver mættet af fugt/biomasse.

4.HEPA-støvsugning af alle bygningsflader igen, så eventuel forurening under saneringen fjernes. 

(beskrivelsen er en forkortet udgave af teksten på Micro Cleans hjemmeside: http://www.microclean.dk/da-DK/Skimmelsvamp/Bek%C3%A6mpelse-af-skimmelsvamp.aspx)

Om de senere problemer skyldes metoden selv, eller om de skyldes at arbejdet ikke er udført korrekt, skal vi ikke gøre os kloge på. Ikke desto mindre kan vi berette,at vi kun har set en meget ”forkortet” arbejdsproces. (Forklaring følger)


Saneringen sker her (i Tingbjerg) ved, at man først - nogle steder - fjerner tapet el.lign (hvis der er tapet på væggene), hvorefter man damper. I de første mange boliger blev tapet/væv ikke fjernet. At biomasse skulle ”tilbageholdes” undrer mig, da dampen blæste rundt til alle sider. 

Til sidst rengøres to gange med Rodalon og en alm. børste.
Ingen har set andet end trin 2 og derefter afvaskning med rodalon (med alm. børste) - for til sidst at vaske af igen med rodalon. Flere kan, om sidste afvaskning, fortælle at det sker med samme (beskidte) vand, som blev brugt ved første afvaskning.

Materiale, hvor der har været skimmel, fjernes altså ikke - det dampes og rengøres. Undersøger man ”skimmel”, finder man ud af, at der generelt er enighed om, at alle materialer, der er angrebet af skimmelsvamp, skal fjernes og bortskaffes, således at svampen ikke genopstår.

Under vores renovering har man været af den opfattelse, at puds og andet, der var angrebet af skimmel, ikke behøver/behøvede at blive fjernet. I Tingbjerg Ås og langt de fleste steder i Stengavl og Vingegavl er der således kun blevet dampet og rengjort. Kun i grelle tilfælde har man valgt at banke puds af og skifte gulv.

Problemerne opstod for alvor, da man begynder at sanere: 
I forbindelse med vinduesudskift sanerede man vindueslysninger. Oprindeligt var planen, at der
skulle skiftes vinduer, hvorefter snedkeren skulle komme og lave rammer/indfatninger. Dette ”fandt man ud af” kunne ikke lade sig gøre; at der inden påsætning af vinduesindfatninger skulle skimmelsaneres i lysningerne.
Dette medførte at vi levede i mange uger uden at arbejdet kunne gøres færdigt. Vi levede således også med at skimmel stod blotlagt, inden der bev saneret. 


Skimmelsporer bliver siddende, hvor de sidder, så længe området er fugtigt/vådt og der ikke bliver pillet ved det. Luft og gennemtræk tørrer sporerne ud - og med vind ind gennem åbningerne langs vinduerne, kan man med lethed konstatere at skimmelsporerer er blevet ført med vind og gennemtræk ind i vores boliger.

Billederne viser mellemrummet mellem lysning og det nye vindue. Det var her, der blev blæst damp ind.

Ud over at vi er urolige over, at vinduerne således stod uden ”rammer”, så der var åbent ud til det fri i flere uger, så skabte det bekymring, at skimmelsvampen ville tørre ud og dermed kunne sprede sig i luften indenfor i boligerne. 

Vi blev varslet, at saneringsmanden ville komme og sanere, men til vores undren skete dette udefra, ved at han gik på stilladserne og pustede dampen ind i lysningerne, så damp - og dermed sporer (døde eller ikke døde sporer) - blev pustet direkte ind i boligerne. Her var der bestemt ikke tale om, at ”biomassen suges op i kluden”.

Bekymringen er altså, at skimmelporer er spredt rundt i boligerne at saneringen ikke er gjort tilfredsstillende. 

Derefter kom skimmelsanering i køkkener og evt. andre rum.

Skimmelsvampen har hovedsagligt været at finde i boligernes køkkener og omkring endevægge/vinduerne på badeværelserne. Der har været/er tilfælde, hvor der er mere eller mindre skimmel i boligens andre rum, men det er langt fra i alle boliger, det er sådan.

I Tingbjerg Ås, som i Vingegavl og Stengavl, har man saneret efter beskrevne metode, men vi stiller spørgsmålstegn ved, om man har sikret sig, at skimmelsvampen reelt har været saneret helt bort. (Det har så med tid - mens jeg skriver denne redegørelse - vist sig, at det angt fra er tilfældet.)

Årsagen til vore tvivl kommer sig dels af oplevelserne, da man sanerede i h.h.v Stengavl og Vingegavl, dels fordi man, nu hvor renoveringen er ved at nå sin ende i Tingbjerg Ås, kan opleve at der i boligerne er (gen)opstået skimmel. Mange steder er der skimmel på samme steder som før renoveringen.

(Dertil kommer, at beboere, der ikke før havde skimmel, nu har skimmel - hvor er det forbedrede indeklima?)

Oplevelserne omkring saneringen i Stengavl og Vingegavl er dokumenterede og bevidnede og giver et rigtigt tydeligt indtryk af, hvordan man (også) omkring skimmelsaneringen ikke har haft den fornødne respekt og omsorg for vore hjem:

Vingegavl var de første af de to gader (Stengavl og Vingegavl), der fik revet køkkener ned. Man begyndte i nr. 11 og fortsatte derefter til nr. 9. 

Da man havde revet køkkenet ned i nr 9 i Vingegavl, gik man i gang med køkkennedrivningen i Stengavl 13.

Køkkenarbejdet foregår på følgende måde:

1. Elektriker afmonterer el

2. Nedrivning af eksisterende køkken, inkl. fliser o.a.

3. Skimmelsanering - i køkken og andre steder, hvis det er nødvendigt.

4. Mureren kommer og murer op, hvor fliser er revet ned

5. Maleren fuldspartler, sætter væv op og maler

6. Køkkenet leveres og monteres

7. Elektriker monterer (inkl. montering af ventilationsanlæg) og vvs tilslutter bl.batteri og vask.

Dette vil sige, at mens man rev køkken ned i Stengavl 13, var maleren i gang i Vingegavl 9. Efter endt nedrivning og skimmelsanering i Stengavl 13, undersøger jeg det sanerede område om aftenen og når frem til den konklusion, at der bestemt ikke er saneret godt nok - at der stadig var skimmel. Ikke bare var der skimmel på vægge; det var tydeligt, at skimmelsvampen også var under gulvet.

Da saneringsmanden dukker op næste dag for at gøre rent anden gang, spørger jeg ind til arbejdet og spørger, om arbejdet er gjort grundigt nok, da man med det blotte øje kunne konstatere, at skimmelsvampen ikke var væk. Saneringsmanden mente bestemt, at der ikke var mere tilbage. 

Jeg spurgte også ind til, om ikke han skulle have værn på under arbejdet, hvilket han gav mig ret i, men han trak dog på skuldrene og sagde, at ”det gad han ikke”.

Jeg står og taler med ham ved arbejdsområdet. Ingen steder er skimmelsaneringen sket i afskærmet arbejdsområde.

Jeg spurgte andre håndværkere til råds omkring det skimmelramte (og sanerede) område i køkkenet - og alle mente, at der stadig var skimmel, hvorfor jeg besluttede at kontakte byggeledelsen, men heller ikke de var enig i min vurdering.

Samtidig med dette (der gik jo tid) blev maleren færdig i Vingegavl 9. En beboer i stueetagen var, ligesom jeg selv, ikke tilfreds med saneringen, men nu havde man jo sat væv og malet hen over. Han kontaktede mig, hvorefter jeg havde en samtale med entreprenøren om netop den (efter min mening) mangelfulde skimmelsanering. Han indvilligede i, at der blev taget en prøve i Stengavl 13, men tvivlede på, at den ville vise skimmel.

To dage senere kom prøven tilbage. Der var skimmel. I mellemtiden havde man monteret køkkener i Vingegavl 9.

Det skimmelramte område i Stengavl 13 blev skrubbet, men pudsen blev ikke fjernet. Da jeg blev spurgt, om jeg ville have nye plader på gulvet, sagde jeg naturligvis ja tak. Det undrede mig, at man ikke helt selvfølgeligt satte nye gulvplader på. Man tjekkede ikke for skimmel langs hele væggen.

Billederne herover: Sådan så det ud efter skimmelsanering i Stengavl 13.
Med det blotte øje kunne det konstateres, at man ikke var kommet skimmelsvampen til livs. Efter henvendelse og diskussion frem og tilbage, blev der taget prøver for at fastslå, om der vitterlig var skimmel.
Prøven viste, at der var skimmel.

Det er tydeligt, at der er fugt og skimmel. Som det ses på billedet, er der sat væv og malet hen over, hvad man kun kan formode er, skimmelsvamp. Billedet er taget i Vingegavl 9

Det efterfølgende arbejde med skimmelsaneringen er sket som tidligere, dog har der været nogle slemme tilfælde, hvor man har været nødt til at banke puds af og delvist skifte gulve.

Den ”almindelige” sanering er sket uden at man har afskærmet arbejdsområdet, hvorfor der ”er fløjet skimmelsporer rundt” (saneringsmandens ord) i boligerne. Dette har afstedkommet tilfælde, hvor beboere er blevet syge. I boliger med grelle tilfælde har man i enkelte tilfælde afskærmet og skabt undertryk. Dette gjorde man i Vingegavl 5, men ikke i Stengavl 9, hvor der viste sig at være skimmel i alle rum.

Nu hvor vi har været gennem mange klager, avisartikler, nyhedsindslag på tv m.m., er man begyndt at sanere alle steder, køkkengulve bliver skiftet helt o.s.v. Det skal dog her bemærkes, at det udelukkendeer sket/sker i få opgange. 

Resultat:

Hele historien er noget skidt. Der har, ud over selve den tvivlsomme sanering af skimmel, været manglende omsorg for både bygninger og beboere, idet man i den dårlige planlægning ikke har taget højde for:

1: Ventilationsanlæg var ikke færdiggjort og har derfor de fleste steder haft åbninger, hvor skimmelsporer har haft adgang. Saneringsmanden spurgte mig, da han fortalte dette: ”Hvad tror du, der sker, når de tænder for anlægget?”.

2: Ved at pakke bygningen ind, inden sanering og opstart af ventilationsanlæg, har man forårsaget en opfugtning af bygningen. 

3: Man har under renoveringen fjernet radiatorer (mange boliger stod uden varme alt for længe), hvilket gør boligerne ikke bare kolde, men højner fugtigheden yderligere.

4: Man har udført facadearbejde og har givet beboerne besked om, at vi skulle holde vinduerne lukkede i tidrummet 7.00- 16.00, hvilket har betydet, at vi i lange perioder ikke kunne lufte ud.

5: Man har, i mange uger nu, ladet fuger stå ”åbne” - altså uden fugemasse i. Det har regnet, rusket og været frysegrader. Man kan undre sig over fornuften i at lade vand og fugt trænge ind i murværket. (Dette arbejde blev endelig færdigt en uge før jul.)

6: Man har nedtaget de yderste mursten fra nogle af gavlene. Hensigten er, at gavlene skal isoleres. Problemet er bare, at de stod sådan i 4 uger - åbne og meget ringe tildækket.

Pkt. 5.: Åbne fuger. Sådan har de stået i mange uger. Jeg har henvendt mig to gange, da det virkelig ikke er godt at murstene står sårbare for vind og vejr.

Pkt 6.: Det yderste lag mursten er fjernet og murens indre sten står blottede. Sådan stod det i 4 uger, inden man hængte presseningen ordentligt op.

7: Akutte situationer m.h.t symptomer forårsaget af skimmel. Man har behandlet beboerne rigtigt dårligt.

8: Det er økonomisk uforsvarligt, at ikke sikre, at alle brikker er på plads, så man kan planlægge tid, arbejde og økonomi ordentligt.

Alt i alt er der tale om grov mislighold af bygningerne; m.h.t beboerne har det betydet forværret helbred og indeklimaet er dårligt.

I Tingbjerg Ås, som nu gennemgår ”fejl og mangler”, er der opstået ny skimmel i bl.a. de nye indbygningsskabe. At resultatet er så dårligt er rystende. (Her menes skabene i Tingbjerg Ås ved siden af altanen.)

De nye skabe er bygget op, så de kan pakkes tættere end før og man kan ikke komme til bagvæggen, i fald der opstår skimmel og man gerne vil holde det nede. Man kan simpelthen ikke nå, da skabe og hylder er for dybe. 

At der kommer skimmel er ikke underligt - bagvæggen i skabene er kolde, uisolerede ydre mure. Der er ikke gjort noget, for at isolere ydervæggen. Alle ydervægge i alle lejligheder er kolde, uisolerede vægge. Kun gavle bliver isolerede.

Når man så samtidig lader murværket stå på den måde, man gør (vist ovenfor), så er det ligegyldighed overfor opgaven og jeg tænker, at der ikke går længe, inden lejlighederne igen har skimmel.

Billederne herover viser ny/genopstået skimmel i de første blokke. Billede 1 og 2 er taget på badeværelset. Billede 3 er taget i det nybyggede indbygningsskab.

Flere gange har vi forsøgt at tale med byggeledelsen om problemet med den nye skimmel i Tingbjerg Ås. Her får vi at vide, at beboerne bare må lufte ud, og da vi stiller spørgsmålstegn ved arbejdets udførsel, siger byggeledelsen, at det er beboernes egen skyld.


Billederne under viser, hvordan det nye skimmelangreb vokser. Da de første billeder blev taget gik vi på byggekontoret for at gøre opmærksom på problemet.

Over: Da de små pletter opstod, gik vi på byggekontoret. Byggeledelsen har modtaget disse billeder med en ”fejl-og-mangler”-liste d. 10/11-2016


Til højre: Nu ser det sådan ud (d. 8/12-2016)

Over: Det er det samme på badeværelset. Også her er skimmelsvmpen blevet værre. Første billeder taget fra liste d. 10/11-2016


Til højre: Nu ser det sådan ud (d. 8/12-2016)

Bemærk hvordan, arbejdet med vinduet ikke er gjort færdigt. Fugt trænger ind - og forsøger man at rengøre, trænger vand ind mellem væg og vindue - og bag fliser. På billede nr. 2 er der godt nok blevet fuget, men i mange måneder stod arbejdet udfærdigt, uden fuger. På badeværelserne i Vingegavl og Stengavl befinder vinduet på badeværelset sig i badenichen, så der kan ikke være nogen tivl om, at der er trængt en hel del vand ind bag fliserne.

Fra badeværelse i Stengavl.Sådan stod det alt, alt for længe.

Vi forstår ikke holdningen. Det er skimmel, der er opstået igen allerede inden arbejdet er helt færdigt. Alligevel fastholder man, at skimmelsaneringen er udført grundigt og korrekt.

Efter utallige klager over saneringen har man langsomt optrappet arbejdet og hvor grundigt det udføres, så man må være klar over, at arbejdet ikke er gjort godt nok i Tingbjerg Ås og de første lejligheder i Stengavl og Vingegavl. 
Over tid er man begyndt at gøre tingene grundigere og grundigere, således at man fra udelukkende at dampe, begyndte at hive tapet af og fjerne enkelte gulvplader, til at man begyndte at banke puds ned og fjerne halve gulve - og nu er man så (efter billederne fra Åsen) begyndt at ”skrælle” køkkenerne fuldstændigt. Om det er klagerne fra Tingbjerg Ås og den nye skimmel, der har gjort at man nu går så grundgt til værks, er ikke til at sige, men jeg kan konstatere, at man gør det så grundigt, som man skulle have gjort fra begyndelsen. Dette gælder dog kun køkkener. Man går ikke så grundigt til værks andre steder i boligen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad man vil gøre dér, hvor skimmelsaneringen ikke er gjort godt nok. Skal vi gennemgå endnu en renovering? Eller vil man lade det stå og igen skyde skylden på beboerne i femtiden?
Igennem mange år (for mit eget vedkommende over 20 år) har beboerne klaget over skimmel i lejlighederne og selv om man flere steder har udbedret svampen, så er der endnu flere steder, hvor man bare har ladet stå til.

Det er værd at bemærke, at man delvist financierer denne renovering med huslejestigning. Det kan undre at man lader beboerne betale højere husleje for en skimmelsanering m.m., når det er en emne, der skulle have været taget op mange år tidligere. Udlejer er - og har været - forpligtet til løbende at vedligeholde og sanere. Dette burde være sket via henlæggelser og opsparinger gennem årene. Denne pligt har man forsømt og i stedet kommet med ”udflugter” og undskyldninger. Vi har alle hørt argumenter som:
1. Der luftes ikke nok ud
2. Der luftes for meget ud
3. Flyt møbler væk fra væggene
4. Hæng gardiner over stole, så de holdes væk fra væggene
5. Vi gør ikke nk rent
6. Køb Rodalon og vask det ned.

...o.s.v.....o.s.v......

Fra vores første, fælles klage har vi efterspurgt uvildig vurdering af arbejdet, men dette ønske er ikke blevet mødekommet. 

Der burde have været en uvildig part på sagen for længe siden, således at det ikke er økonomi, der dikterer arbejdets kvalitet, men der imod god sund fornuft og faglig viden. 

Nu og fremadrettet:
Som situationen er nu, står man med fire blokke, hvor der ikke blot IKKE er skimmelsaneret, men skimmelsvampe er vendt tilbage med fuld styrke - og den er endda nu på steder i lejlighederne, hvor der ikke før var skimmel.

Ud over de ovennævnte 8 punkter, er der det ekstra punkt vedr. materialer, der (inden brug) har været opbevaret ude i al slags vejr. 
Mange materialer - rammer til opbygning af brystninger og væg mellem skab og altan, gips til beklædning og mdf til indfatninger omkring vinduer - er dermed blevet fugtige (endda våde), inden man har bygget og monteret.

Plader, der ligger ude i regnvejr. Bemærk den våde gade. 

På gaden har man arbejdet med gipsplader og kun nødtørftigt overdækket dem i regnvejr og for natten. Det er gjort ved at man har lagt et stykke plast over - dernæst en plade for at holde på plasten. 
På stilladserne stod rammer til brystning over natten i regnvejr, hvilket gjorde, at man morgenen efter kunne se, hvordan mateialerne havde suget vand og var mørke halvvejs oppe på ramme/plader. Ligeledes blev mdf opbevaret på stillads og i haven og blev dermed også våde.

Alt i alt er tingene bestemt ikke sket på fornuftig vis og man har ikke sikret sig, at arbejdet sker tilfredsstillende.
Ser man tingene samlet, undrer det ikke, at skimmelsvampen stadig eksisterer, ligesom det heller ikke - fra beboernes side - var forventet, at vi ville komme af med skimmelsvampen.
Vi har mange gange klaget over arbejdet, men man har under hele forløbet nægtet at arbejdet ikke udføres tilfredsstillende, endsige til bunds. 
Fra byggeledelse og bygherres side har man ikke villet lytte og hele tiden hårdnakket fastholdt, at alt er i skønneste orden - og at metoden, man har brugt til at sanere, er den bedste, der findes.

Nu sidder vi så tilbage med værre skimmel end før - og med de ricisi, der er forbundet med at bo og leve i boliger, der er plaget af skimmel.
Hvad skal der ske? For der kan ikke være tvivl om, at arbejdet skal laves om. Her er IKKE skimmelsaneret. Man har tvært imod sikret at forholdene bliver værre med dårlig planlægning, dårlige løsninger, dårlig sanering og manglende sikring mod vind og vejr af både bygninger og byggematerialer.

Vi har i vores kravskrivelse, via vores advokat til fsb, stillet krav om en af beboerne udpeget (og af fsb betalt) byggesagkundig, der med uvildige øjne, ved at gennemgå alle boliger, kan vurdere arbejde, sanering og bygninger - og dermed få klarlagt ikke blot, hvad der ER sket, men også hvad, der skal til for at bygningerne blive skimmelfrie.

Vi - beboerne har nogle forslag til, hvad der skal ske:
1. Der tjekkes grundigt og tages prøver på samtlige ydervægge (ikke kun ét sted, hvor der er pænt)
2. Der tjekkes og tages prøver under samtlige gulve mod ydervægge (ikke kun ét sted, hvor der er pænt)
3. Der skimmelsaneres ALLE steder, man finder skimmel - dette skal IKKE ske ved MicroClean-metoden, men ved at man fjerner al puds/beton, sanerer grundigt og derefter pudser/bygger op igen
4. Man fjerner al materiale, der har stået ude
5. Man benytter IKKE gips og mdf mod ydervægge
6. Man sørger for at ventilationsanlæg fungerer, er justeret korrekt (d.v.s. som det er planen - det skal både ”puste” OG suge), og at det kører så snart,  skimmel-arbejdet er færdigt - og at man sikrer, at alle filtre m.m. er af optimal standard, så INTET overføres mellem lejlighederne.
7. At man sikrer ordentlig cirkulation af varmen fra radiatorerne (så vinduesplader/karme ikke lukker tæt over varmen) og at der er optimal opvamning af boligerne både før, under og efter arbejdets udførsel (i gavlboligerne driver vandet ned ad vinduer og de nye indfatninger er fugtige).
8. Alle vinduer skal have ”ventilationssystem” - især i fugtige rum (bad og køkken)
9. Alle indbyggede skabe bliver ventileret bedre end den nye løsning med låger med ”net”.

Det optimale ville være at isolere alle ydermure. Dette, er vi klar over, er der en del problemer med. Ud over at det ville koste rigtigt mange penge, er der det faktum at bygningerne er klassificeret ”bevaringsværdige”.
At de er bevaringsværdige er i sig selv et vigtigt punkt, men spørgmålet er, om det fortsat skal være sådan - for er det vigtig at bevare boliger, man ikke kan bo i?

Der har - på andre, lignende bygninger i området - intet været til hinder for de ændringer, man har udført på bygningerne i forbindelse med haver, tilgængelighed o.a. 

Bygningerne under renovering bør isoleres omkring alle mure, ikke kun på gavle. 

Det har taget tid at skrive denne redegørelse. Mens jeg har skrevet er der opstået mere skimmel.Billederne herunder viser ny skimmel i et skab i Stengavl efter man er færdig med altan, væg og skab. Der var - inden renoveringen - ingen skimmel i skabet.
Billederne nederst viser, hvordan tingene står åbent for vind og vejr, og alle er nu gået på juleferie.

Der er virkelig ikke noget at sige til, at her bliver fugtigt. Man passer slet, slet ikke på bygninger og boliger.

Billederne herover viser indbygget skab, der blev bygget færdigt for ca. en måned siden.
Endnu mere tåbeligt bliver det hele, når man opdager, at der opstår skimmel i skabe inden, de er bygget færdige (billede her under).

Som det ses, er man i gang med at tage mursten ned på gavlen i Vingegavl, men man har ikke dækket af. Det er i dag 1. juledag. Alle er på juleferie. De kommer tilbage 2. januar. Igen står tingene åbne for vind og vejr.

På dette billede kan man se det igangværende arbejde med brystninger på altaner i stueetagen. Murværket er også her efterladt ”åbent”. Sådan har det stået i flere uger. Man har sat et tyndt stykke flamingo ind, men det kan ikke gøre det ud for afdækning. Som det ses på billedet er det væggen under stuevinduet, her er tale om.

Dette er virkelig alvorligt. Folk har gennem mange år levet med skimmel og de konsekvenser det fører med sig. Under renoveringen har mange oplevet hovedpiner og træthed i forbindelse med saneringen, og i enkelte tilfælde har saneringen, og arbejdet i rum med skimmel, ført til alvorlig akut sygdom, da man ikke har fulgt vejledninger mh.t. afskærming af arbejdsområder. Kun i de sidste opgange har man gjort noget ud af at skærme af, såvel som at sanere grundigt - men det er alt for lidt og det er alt for sent. Det er vigtigt, at der nu rettes op.

Til sidst vil vi (beboerne) bemærke et par ting:

1. Boligselskabet er forpligtet til løbende at vedligeholde og bortsanere skimmel. 
Problemet med skimmelsvampen er et gammelt problem og fsb har gennem årene ikke klaret problemerne med skimmel på tilfredsstillende vis. Langt fraA Bl.a. derfor har det været nødvendigt med denne renovering. At problemerne nu er værre end før, gør at arbejdet må laves om.

Vi ønsker, at man i den forbindelse holder for øje, at man ikke bare kan lade beboerne betale for (ud over det dårlige arbejde) endnu en sanering. Kan der mon her blive tale om, at boligselskabet trækker på den forsikring (mod byggesjusk?), man forhåbentlig har tegnet inden renoveringens begyndelse.
Som det er nu, kan det ikke, på nogen måder, være rimeligt at tale om huslejestigninger. Beboerne skal vel ikke betale for dette makværk?

2. Kommunen har haft - og har - i forbindelse med skimmel, vide beføjelser m.h.t. tilsyn, stille krav, kondemnering m.m.
Vi ønsker, at kommunen i langt højere grad involverer sig i arbejdet med skimmelsaneringen (dokumentation, såvel som fysikse besigtigelser) og dermed sikrer sig, at arbejdet udføres korrekt og uden yderligere omkostninger for beboerne, hverken økonomisk eller menneskeligt/helbredsmæssigt.
Kommunen bør skride ind i forhold til skimmelsvampen og den fortsatte skimmelsanering. Med det samme!

3. Vi ønsker en uvildig (af beboene udpeget og af fsb betalt) byggesagkyndig. Der er voldsomt brug for uvildige øjne. Set i lyset af renoveringsforløbet i forhold til både fsb og kommune, skal det være en byggesagkyndig, der er absolut uvildig og intet har med hverken fsb eller kommunen at gøre.

4. Vi ønsker, at ydermurene isoleres.
Om man er bekendt med skimmel og de tilhørende problemer eller ej, og om man ved, hvordan man kommer skimmel til livs eller ej, er det ikke svært at regne ud, at med kolde, fugtige ydermure, kommer man aldrig skimmelsvampen til livs.
Den vil blive ved at at opstå og med tid ende, hvor det er nu - uanset, hvad man gør inde i boligerne.
Er det regler på omådet, der gør, at man ikke mener, der kan isoleres udefra, så må reglerne laves om.

5. Vi ønsker en langt bedre behandling og håndtering af beboerne.

6. Vi ønsker en total udskiftning af holdet bag renoveringen.