onsdag den 25. januar 2017

Forbedrede eller forringede boliger? Del 1

Forbedrede eller forringede boliger? Del 1 

(25. september 2016)
Følgende klage sendte vi afsted, da det så småt gik op for os, hvordan vore hjem ville end med at se ud. Vi sendte den afsted til både fsb og kommunen d.26. september.

_________________________________________________________________________________

Meningen med hele dette projekt er forbedrede og attraktive boliger, hvor man gør 4 ting:
Skimmelsanerer
Skifter vinduer
Installerer ventilationsanlæg
Etablerer nye køkkener

Med dette brev vil vi gøre opmærksom på, at der med renoveringen af boligerne ikke bliver tale om forbedrede boliger, der dermed kan tiltrække ressourcestærke beboere.
Vi finder det besynderligt, at der ingen sammenhæng er mellem de ønsker, man har fra bl.a. kommunens side om at løfte Tingbjerg og gøre det mere attraktivt at bo her, og det, der med renoveringen bliver udført. 
Der ligger store og dyre planer forude om byudviklng, letbane m.m. og det er bestemt interessant, at man fra mange sider skyder penge i et projekt, der i tanken har til formål at fremme byudviklingen, men i realiteten gør det modsatte.

I det følgende vil vi forsøge at belyse problemerne i et projekt, som vi mener ikke er gennemtænkt (se tidligere klage), ligesom der i kvalitet, design og indretning ikke har været den fornødne omtanke eller respekt for hverken beboere eller arkitektur.

Skimmelsaneringen:
Hovedårsagen bag dette renoveringsprojekt er den skimmelsvamp, der er i mange af boligerne. Det er langt fra alle boliger, der er præget af skimmelsvamp, men mange år med boliger uden isolering og med mange kolde vægge og hjørner gør at der i mindre eller større grad er skimmelsvamp i næsten alle boliger. Selv om langt de fleste udelukkende har det i køkkenet bag de køkkenelementer, der står op ad den kolde ydervæg, så har der helt klart været et behov for at komme skimmelsvampen til livs. I mange år har man forsøgt at nedkæmpe skimmelsvampen ved at sanere ”pletvis” – dog ofte kun efter mange henvendelser fra beberne eller slet ikke. 

Efter udskiftning af de gamle vinduer til plastvinduer for ca. 25 år siden er der uden tvivl sket en opblomstring af skimmelsvampen i boligerne, men med denne renovering skulle dette gerne blive bedre ved at der skiftes til vinduer, der ikke er af plast, ligesom man sanerer og dertil installerer et ventilationsanlæg.
Der er dog sket det, at man under saneringen ikke har haft den fornødne omhu eller vilje til at sikre sig, at der saneres både forsvarligt og grundigt.

Måden man sanerer, sker ved metoden ”Micro Clean”. Dette betyder, at der saneres med damp. Der er tale om damp, der blæses ud med høj hastighed. 


Saneringen af vindueslysnnger skulle ske indefra – det var sådan det blev varslet, men dette skete ikke. I stedet blev der dampet udefra, hvilket vil sige, at skimmelsporerne blev blæst ind i lejligheden. Her skal det nævnes, at der ikke var afgrænset og dækket af, hvilket giver anledning til usikkerhed omkring hvor vidt, det var sundt at opholde sig i boligerne, da dette blev gjort.

Vindueslysning, hvor der blev dampet udefra og ind i boligerne
Man kan argumentere, at sporerne blev slået ihjel af dampningen, men da dampen bliver blæst ind ved høj hastighed, kan det sagtens tænkes, at sporer er blevet blæst ind i boligen uden at dampen har haft den ønskede effekt.

Årsagen til at dette kunne lade sig gøre på denne måde er, at ved vinduesskift blev lysningerne blotlagte og stod sådan i mange uger inden saneringen. 

Dette er den ene del af saneringen. Den anden del er den del, der sker på vægge, der er indeliggende i boligerne.

Her sker saneringen ligeledes med Micro Clean. Derud over vaskes der ned med Rodalon, som står natten over, hvorefter det gøres rent.

På de indeliggende vægge er vi, beboerne, usikre på om dette gøres grundigt nok og at man sikrer at skimmelsvampen bekæmpes ordentligt. Årsagen til vore tvivl omkring saneringen skyldes, at man ved selvsyn kunne konstatere, at der blev efterladt skimmelsvamp i/under gulvet. 

Dette blev benægtet, men efter diskussion frem og tilbage blev det så besluttet at tage prøver. 
Da denne diskussion fandt sted var 12 køkkener blevet saneret (tre i Stengavl og ni i Vingegavl) og i de ni køkkener i Vingegavl var malerarbejdet udført. Prøven blev taget i en af de lejligheder, hvor malerarbejdet endnu ikke var udført (Stengavl).
På trods af tvivl og prøvetagning fortsatte arbejdet ufortrødent i de ni køkkener, hvor man var klar til køkkenmontering.

Prøveresultatet viste, at der VAR skimmel i/under gulvet, men da var det for sent i de ni istandsatte køkkener, hvor man nu havde fået monteret køkken.

I vores klage har vi ønsket uvildig vurdering af skimmelsaneringen – dette ønsker vi stadig.

Renoveringens formål – at komme skimmelsvampen til livs – må siges at være forfejlet, når man ikke sikrer sig (ved bl.a. prøvetagning) at skimmelsvampen er væk.
Bekymringen for, hvor vidt saneringen er udført tilfredsstillende og korrekt, bliver så meget desto større, når der er tale om større områder med skimmel i de boliger, der er slemt angrebet.

Det vides ikke, om saneringen er foregået korrekt eller til bunds i Tingbjerg Ås.

Ydermere er fuldspartlingen af køkkenerne sket med sandspartel og ikke med en alkalisk spartel, der langt er at foretrække, da det modarbejder skimmelsvamp.

Derud over kan man undre sig over, at man ikke sørger for ordentlig ventilation bag de køkkenelementer, der står op ad den kolde ydervæg. Man placerer godt nok elementerne på en måde, så der er 10 cm luft mellem køleskabskabinet og ydervæg, men sådan stod det før renoveringen og da dette er et meget koldt hjørne, vil situationen blive den samme som før. Der er under køleskabskabinettet en rist, som skal give bedre ventilation, men med det høje skab og et varmt køleskab op ad en kold væg, vil der naturligvis opstå skimmel igen.

Hvorfor er der ikke etableret ventilation i ydervæggen? Når skimmelsvamp er blevet udbedret tidligere har man netop brugt denne metode med succes.

Da man i flere tidligere tilfælde er gået bort fra aftaler og løfter, tvivler vi på, at man fremadrettet vil foretage det nødvendige for at sikre at skimmelsvampen bekæmpes til bunds.

På trods af ”at man vil vurdere det fra gang til gang”, ønsker vi stadig en uvildig vurdering af både anvendte metoder og det udførte arbejde.
Vi ønsker derud over at prøvesvarene for hver enkelt lejlighed bliver gjort tilgængelige for 
beboerne og andre, for hvem dette kan have relevans.

Ventilationsanlæg:
Man kan anfægte beslutningen om at installere ventilationsanlæg, da netop dette gøres for at forhindre udviklingen af skimmelsvamp og bedre indeklimaet, men hvad er pointen, når der ikke saneres grundigt og til bunds?

Ventilationsanlægget giver ganske rigtigt et bedre indeklima set i forhold til skimmelsvamp. 
Man kan dog tvivle på luftkvaliteten for mennesker. Erfaringen viser, at man på mange arbejdspladser oplever ringere luftkvalitet, der har resulteret i træthed og hovedpine og i boliger har ventlationsanlæg givet så voldsomme gener, at beboerne er blevet syge. Dette resulterede i, at man har slukket for anlægget.
Vi er naturligvis bekymrede for vort helbred og vi tvivler på, at indeklimaet bliver så meget bedre, da den eneste ”gode” luft er den naturen selv laver og ved præsentationen af ventilationsanlægget kunne man blive forledt til at tro, at udluftning ikke er nødvendig.

Placeringen af anlægget er på ingen måder ideel. Det er tydeligt, at det har været et pudslespil at få tingene placeret på fornuftig vis, men ved at placere den store ventilationsskakt i køkkenet har man begået en stor fejl.

Det kom da også som en stor overraskelse, da ingen havde regnet med at miste plads i køkkenet, da man ved besøg i prøvelejlighed inden renoveringens begyndelse kunne se, at skakten var placeret i den lille gardarobe ved badeværelset. Det var da også netop denne placering man på møder oplyste beboerne om, da projektet var i sin indledende fase.


Man har placeret den nye stigestreng til at forsyne køkken og badeværelse med vand i den lille garderobe – og der er masser af plads til ventilationsskakten.

               Den lille garderope med den nye stigestreng (bil.1) og entréen med det nedsænkede loft (bil.2)                                
Beboerne var da også ærgelige over, at kunne se frem til at undvære den lille garderobe, men det var intet imod den vrede vi følte, da det gik op for os, at skakten skulle tage en stor bid af vores køkken - og bedre er det ikke blevet, når vi går ud i entreen og nu står i en lille tunnel.
I Tingbjerg Ås er det lige så slemt. Alt efter om der tale om lejligheder th eller tv, har man placeret ventilationsskakten hhv. i soveværelset eller stuen. Hvordan i alverden kan man mene, at disse lejligheders to værelser kan rumme så stor en skakt?

I lejlighederne, hvor skakten er placeret i soveværelset, har man valgt at sætte skakten i rummets eneste hjørne, hvor der kan stå møbler. Alle andre hjørner kan ikke bruges til møbler, da der er døre, vinduer og indbygget skab. Derud over er skakten af en eller anden grund meget større end i både Stengavl og Vingegavl, hvor ved der tages meget mere plads. De i forvejen små soveværelser er nu blevet endnu mindre.
Det samme kan siges om de lejligheder, hvor skakten er placeret i stuen.

I opgangene på 2. sal i Vingegavl og Stengavl vil højden under ventilationsanlægget være så lav, at opgangen synes ”trykket” og er man for høj skal man bukke sig for at komme op øverst. Flytning af møbler – ind eller ud – vil være voldsomt besværligt, da man ikke kan komme ordentligt til. At man har fjernet dele af isoleringen omkring rørene for at give lidt ekstra højde hjælper ikke meget; dette giver kun lige 205-210 cm til loft.

I Tingbjerg Ås er det lige så slemt på næstøverste repos og helt oppe er der ikke længere noget udsyn, da ventilationsanlægget hænger ned og skærmer for vinduer og trapperum.

Kasse til ventilationsanlæg i opgang i Tingbjerg Ås.
  Personen på billedet er 165 cm høj. Beboerne er      
         bekymrede for det – i vores øjne – farlige, skarpe hjørne 
på den nedhængte kasse til ventilationsanlægget.

I Tingbjerg Ås er det lige så slemt på næstøverste repos og helt oppe er der ikke længere noget udsyn, da ventilationsanlægget hænger ned og skærmer for vinduer og trapperum.

Alt i alt er ventilationsanlægget et stort indgreb og boliger, der i forvejen var små, er nu gjort 
endnu mindre og har enddda gjort boligerne langt mindre bekvemmelige og anvendelige.

Set med beboer-øjne har ventilationsanlægget ikke forbedret boligerne, ligesom vi heller ikke kan forestille os, at de er blevet mere attraktive.

Nye køkkener:
Med renoveringen vil man forringe mulighederne for at få ressourcestærke beboere til, da ingen mennesker med penge og familie vil have lyst til at bo med små, mørke rum og små køkkener, hvor man ikke uden besvær kan være mere end én i køkkenet.
 
Før renoveringen var det svært, når man skulle lave lidt større middage til f.eks. jul eller fødselsdag, men det gik dog. Med den nye indretning af køkkenet vil dette blive stort set umuligt – og at bage kan man godt glemme. Der er ingen steder at slå en dej ud. Den bordplads, der er tilbage, vil blive optaget af diverse køkkenting, da der med den nye opstilling, heller ikke er ret mange skabe.


Med den nye indretning og dertil hørende ventilationskakt er der forsvundet 80 cm bordplads, 
ligesom der så også er forsvundet hhv. 80 cm overskabe og 80 cm underskabe.

Ydermere er der i indretningen af køkkenerne ikke været en fornøden omhu i arbejdet. Tingene er sammensat på en måde, der gøre det svært at se, hvordan man skal kunne indrette sig på 
fornuftig vis, da der med de nye og små køkkener ikke vil være plads til vores køkkengrej, fordi der er alt for få skabe.

Fra beboersiden har man fra dag ét haft et udtalt ønske om mere bordplads; at skulle der gøres noget ved køkkenerne, så skulle det være fordi vi fik mere plads – ikke mindre. På de afholdte workshops, der handlede om netop køkkenerne, var der ingen tegn på, at ventilationsskakten skulle placeres i køkkenet, men derimod i boligernes lille garderobe.

Derud over kom beboerne med et forslag til køkkenerne, der netop ville give mere plads, men 
dette forslag har man valgt kun at bruge i gavlboligerne. 
Det er muligt, at m2-antallet i køkkenerne er passende for boliger af denne størrelse, der er tale om i Vingegavl og Stengavl, men man skal have i mende, at meget af pladsen går til en spisekrog.

Med den nye opstilling og den nye emhætte vil man heller ikke kunne lave mad på fornuftig vis. Hvor den tidligere emhætte sad som en integreret del af overskabene, hænger den nye emhætte under skabene og dermed hænger den så lang nede – og stikker så langt ud – at er man over 160 cm skal madlavningen ske ved, at man bukker sig ned. Står man oprejst kan man ikke se ned i gryderne på de to bageste kogeplader.

     Personen på billedet er 172 cm høj





At køkkenbordet bliver højere end før er én ting, men når man samtidig vælger en løsning omkring emhætterne, der gør, at de hænger længere nede, så bliver højden mellem arbejdsflade (kogeplader) og emhætte af en sådan højde, at det besværliggør arbejdet i køkkenet.

Til højre:
I det tidligere køkken var emhætten integreret i overskabene og af en model, der kunne skubbes ind. God plads.



Alt i alt er køkkenet (efter renovering) mere noget, der minder om et godt tekøkken og bestemt ikke noget, der er af passende størrelse for familieboliger.

Hvor skal man gøre af de bageplader/ bradepande, man ikke bruger? Man har valgt ikke at købe skuffe under ovn, så der er et sted at gøre af dem. På de tidlige tegninger, var der tegnet en skuffe ind. Hvor er den blevet af?
Som det laves nu, bliver skuffen skiftet ud med en plade/bred liste (se billede til højre).

Og hvor skal vi gøre af gryder og pander? Som bekendt fylder de en del, men man har valgt at vi skal have skabe med en bredde på 40 cm, der ikke kan rumme kogegrejet.

Hvordan havde man tænkt, at der skal blive plads til service, madvarer, køkkengrej og diverse på 1. og 2. sal, som alt sammen fylder en del, når der nu er tale om familieboliger – hvor der naturligvis bor familier?

Derud over er der den dårlige kvalitet på bordpladerne, der vil resultere i oftere udskiftning af bordplade – hvem skal betale det?

Med forbedrede og tiltrækkende boliger hører der moderne bekvemmeligheder og i den forbindelse kan man finde det besynderligt, at der ikke klargøres til opvaskemaskine. Opvaskemaskine er et helt almindeligt og efterhånden naturligt element i ethvert køkken. 

Dertil kommer selvmodsigelsen, at man fra boligselskabet og kommunens side beder os sortere vores affald, men køkkenindretningen er sat sammen efter ”ældre” idéer om affald, hvor man kom alt i én pose. 


Når man taler om manglende omhu – og endda manglende omtanke, så er det på sin plads, at forholde sig til den endnu mere besynderlige indretning af køkkenerne i stueetagen. Det er tydeligt, at ét eller andet er gået galt:
Ved de lange skabe har man målt hele 10-11 cm forkert ved de lange skabe, så der opstår et bredt stykke, hvor man har valgt at sætte et for smalt skab. 
Dette er taget op med byggeledelsen, men ingen kunne komme med en løsning. 
Kommer der et bredere skab eller vælger man at fastholde beslutningen om det alt for smalle skab? (Billedet her under.)


I stueetagen, hvor man har valgt et skab på hhv 40 g 20 cm ved siden af ovn/kogeplader som afslutning af underskabe ud mod entreen, følger overskabene ikke med.
Normalt følger overskabe underskabe, men her vælger man at sætte ingenting som afslutning på overskabe.

Ved henvendelse om détte problem, var reaktionen ”kan du ikke hænge en vinhylde op?”
Igen er det ikke noget, man mener er et problem og det vides igen ikke, om dette er noget der vil blive taget stilling til eller rettet op på.

Ud over at æstetikken går tabt, når der efterlades sådan et besynderligt hul mellem skabe og væg, så er der problemet med afdækning af ventilationsrør/isolering. Er det sådan, man har tænkt sig at efterlade tingene? (Billede herunder.)

Beboerne har tidligere fået udleveret tegninger over de nye køkkener. Her mangler skabet, der skulle afslutte rækken af overskabe, ikke. Ligesom der ved de lange skabe er tegnet to skabe af samme bredde og der er skuffe til ovnplader.
At tingene er endt ud, som de er, er sandsynligvis et resultat af det ikke gennemtænkte og ringe planlagt projekt, der er endt ud i så mange ekstraopgaver, at man har været nødt til at spare.

Men der ER bare ting, der ikke kan/må spares på.


Når køkkenerne er så dårligt indrettet og de samtidig ikke er forberedte til moderne bekvemmeligheder, så er spørgsmålene: Hvor er forbedringerne? Hvad er det man mener, der vil tiltrække ressourcestærke beboere?
Hvis tanken virkelig var at forbedre boligerne og hvis man virkelig gerne vil tiltrække ressourcestærke beboere, så havde det været langt bedre at etablere det køkkenforslag, der 
kom fra beboernes side – og ikke kun bruge dette forslag i gavlboligene.


Her over: Beboernes forslag.

Beboernes forslag ville give mere plads og langt mere bordplads. Ventilationsskakt eller ej, så ville det i det hele taget have givet et køkken, der i langt højere grad er passende for 3- og 4-værelses familieboliger, med plads til både at lave store middage, at bage og at opholde sig.

Vi håber meget, at der reageres fra byggeledelsens side og man ændrer på de ting, man stadig kan nå at ændre. bl. a. indretningen af køkkenerne.
I skrivende stund er der ikke taget stilling til noget på trods af, at tingene er kigget på af både arkitekt og byggeleder.
Når alt dette er sagt, vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved, om man overholder reglerne for, hvad der et passende køkken i forhold til boligens størrelse.

I arbejdet med skimmelsvamp, ventilationsanlæg og køkkener har der manglet den fornødne respekt og omhu.

Hvad der var familieboliger bliver med renoveringen til boliger, der mere minder om opholdsrum med godt tekøkken for mennesker, der ikke har et familieliv – vel at mærke mennesker, der ikke er over 160 cm, som ikke ønsker at lave for store middage (jul, fødselsdag e.lign.) og som er ligeglade med køkkenindretningen.
Da det ikke er flertallet, kan man ikke forvente at tiltrække nye beboere med ressourcer – ligesom man ikke skal regne med at de nuværende beboere kan blive glade for resultatet.

Man forringer boligerne ved at tage m2 og da tingene er spredt, tages der plads flere steder. Måske man skulle have samlet det? Man forringer boligen med materialer af ringe kvalitet. Man udbedrer ikke skimmelsvampen, når man ikke sikrer sig at alt skimmel er bortsaneret.
Man forringer boligerne, når man gør små køkkener endnu mindre og ydermere besværliggør det daglige arbejde i køkkenet.

Udskiftning af vinduer:
Eneste lyspunkt er de nye vinduer, der er af bedre kvalitet end de gamle plast vinduer - men hvor er det lovede sikkerhedsglas i stueetagen?

Dog er der i forbindelse med udskiftning af vinduerne også sket en nedrivning og reetablering af brystninger ud mod altanerne. Dette er i sig selv ikke et problem. Problemet her er, at hvor den før var afsluttet med fine træpaneler, nu bliver dækket ind med gips, hvilket – rent æstetisk – giver et langt ringere udtryk. 
Arkitekturen lider under dette materialevalg. Før hang det indre (træpanelerne) fint sammen med det ydre (den træbeklædte altan). Hvad der kommer på altanen vides ikke, da vi ingen informationer får, men om man beklæder altanen med træ eller ej, så er sammenhængen mellem ude og inde gået tabt.
Derud over ved man at selv om gips er god for økonomien, så er det mindre godt for indeklimaet.

Eftertanke:
Man undres! Grundstenene for enhver arkitekt (det er barnelærdom!) er æstetik, funktion og konstruktion. 
Æstetikken er med denne renovering borte, funktionaliteten i køkkenerne er helt forfejlet og kvaliteten i både planlægning, arbejde og materialer er virkelig ringe.
At man fra bygherres side har godkendt dette projekt som det nu udføres, gør ikke situationen mindre skuffende, ligesom det heller ikke er en god forklaring på, at vore boliger forringes.

Udgangspunktet om forbedrede boliger er fin, men når der ikke er tid (?), vilje eller økonomi til at udføre arbejdet ordentligt, så må man undlade at påbegynde en opgave.

Har der ikke været økonomi til at lave ordentlige, brugbare køkkener – så lad være med at have det med i projektet. 
Er det ikke plads til de voldsomme ventilationsrør, så lad være med at installere et ventilationsanlæg. Find en anden løsning.

Her er tale om, at rigtigt mange penge er blevet skudt i et projekt, der er helt forfejlet i design, økonomi, planlægning m.m. og her er ikke tale om forbedrede og attraktive boliger, men derimod mindskede boliger med forringet indretning.






søndag den 15. januar 2017

Klage over Materialer og Skimmel i Gavlboligerne

Klage over Materialer og Skimmel i Gavlboligerne

Vedr. gavlboligerne i blok 1-4

Dette er en klage vedr. boligerne i gavlene i Tingbjerg Ås, Vingegavl og Stengavl. Den gælder alle boligerne i gavlene, men tager sit udgangspunkt i boligen Stengavl 1 st-tv., da der har været en del kommunikation omkring netop denne lejlighed.
Jeg går ud fra at arbejdet udføres på samme måde i alle gavlboliger.

Jeg har, med jævne mellemrum, besøgt min bolig i Stengavl 1, da jeg er urolig for, hvordan man generelt udfører arbejdet i mit hjem, og i særdeleshed hvorvidt man sørger for at al skimmel saneres bort. 

Allerede da jeg flyttede ind for mange år siden, var der skimmel i lejligheden. Dengang gik det hurtigt op for mig, efter indflytning, at man ikke havde sørget for at håndtere skimmelproblemet, men blot havde malet hen over skimmelsvampen. I værelserne med gavl-vægge havde man afskærmet for skimmelsvampen ved at bygge forsatsvægge. Dette hjalp dog ikke længe og hen over årene har jeg og min familie levet med både lugt og symptomer af/fra skimmel. På trods af klager og efterfølgende besigtigelser af FSBs ansatte gjorde man aldrig noget ved problemet, hvorfor jeg naturligvis så meget frem til renoveringen, der jo gerne skulle afhjælpe problemet.

Som renoveringen (og dertil hørende problemer) er skredet frem - og med den ”nye” skimmel i blokkene, er det ikke underligt, at jeg har følt mig nødsaget til at ”holde øje” med mit hjem.
Ud over at arbejdet har syntes at stå helt stille i perioder, har jeg lagt mærke til at man pillede alle radiatorer ned og at lejligheden derfor længe stod uopvarmet.
Det har været en kold/fugtig sommer og bygningen har været pakket ind i stillads, så lejligheden var allerede inden nedtagningen af radiatorerne fugtig - og efter nedtagningen blev lejligheden yderligere opfugtet.

Da jeg et par uger i træk oplevede, at der drev vand ned ad vinduerne, begyndte jeg for alvor at blive bekymret. En aften da min hoveddør, som så mange andre gange før, stod åben, gik jeg ind for at kigge. Fugten var til at tage at føle på og ganske som i de foregående uger drev vandet ned ad vinduerne og der var koldt i lejligheden.
Jeg kunne se, at man havde arbejdet med sanering og det var tydeligt, at man ikke havde tænkt sig, at
tjekke for skimmel under gulvene. Jeg undersøger indfatningerne om vinduerne og ved at røre dem, mærker jeg, at de er fugtige, næsten våde.



Meget bekymret kontakter jeg næste dag byggekon-toret og beder dem møde mig i min lejlighed så 
hurtigt som muligt. Et par dage senere møder jeg en medarbejder i lejligheden og gennemgår alle mine bekymringer med ham. Jeg fortæller om, at der alle år har været en delskimmel og at det er vigtigt, at man gennegår alle rum grundigt, ligesom det er også er vigtigt at få taget prøver under gulvene. Dette, fik jeg at vide, var ikke noget, man havde planlagt at gøre. ”Hvordan vi gør det, ved jeg ikke lige”, var svaret. 

Jeg insisterede kraftigt på, at arbejdet blev gjort grundigt og at der bliver undersøgt under gulvene. Byggelederen ville finde ud af, om dette kunne lade sig gøre. 
Jeg udtrykte også bekymring over den udførte sanering,som jeg ikke mente (mener) var gjort godt nok og jeg fortalte, at jeg fandt det besynderligt, at man havde monteret indfatninger om vinduerne før lejligheden var saneret - og at det ikke er godt nok med indfatninger af et materiale (mdf), der ikke børe sidde fugtige steder, da det suger fugt. 
Dette var byggelederen ikke enig i; han udtalte, at han mente, de påsatte indfatninger er en god løsning.
(Spørger man håndværkerne, fortæller de, at indenfor to år skal indfatningerne skiftes, da de vil være slemt angrebne af fugt og skimmel.)

Man havde dog fået lagt radiatorer på gulvene, med svag varme på og luftet lidt ud, da vi kom på besøg.

Jeg insisterede på at få lov til at overvære skimmelprøvetagningen - og på at jeg kan få lov til at se prøvesvarene.
Jeg gjorde det klart, at jeg på ingen måder vil godtage arbejdet, som det var.

Et par dage efter besøget med byggelederen i min lejlighed, fortalte byggelederen, at der bliver taget prøver og at man gør det ved at bore huller i gulvene, hvor man så tager prøver. 
Dette kan godtages - i fald man borer flere huller langs væggene med jævne mellemrum, således at man sikrer sig at der tjekkes grundigt og langs hele væggen, ved alle vægge i alle rum.

Da jeg ugen efter møder den samme byggeleder på gaden, spørger jeg ham, om ikke man naturligvis gør det samme i de andre gavllejligeder. ”Nej, det er kun i din lejlighed”, fortalte han mig. 

Jeg mener helt klart, at man bør gøre sit yderste for at sikre, at alle lejligheder i gavlene (og alle andre lejligheder) bliver skimmelfrie. At man kun tager prøver i min lejlighed er ikke accaptabelt. Det skal gøres i alle.

I dag (d. 14/1) har jeg besøgt min lejlighed igen og jeg kan dårligt beskrive, hvad jeg følte, da jeg så lejlighedens tilstand. Jeg er grædefærdig! Hvad skal der til, før nogen vil lytte? Hvad skal der til, før man indser, at det arbejde der er udført ikke er godt nok og at de løsninger, der bliver brugt er fejlagtige og ubrugelige?

Jeg er simpelthen så rystet.

Det store værelse:

1. Billede 1-3: Det indbyggede skab - den nye væg mellem altan og skab, som er bygget op af bl.a. gips er fyldt med fugt og skimmel.

2. Billede 4: Man har ikke fjernet den gamle påsatte ”flamingo” i loftet af skabet, men blot sat gips op til. Det lader ikke til at man har tænkt sig at fjerne den. Saneringen er altså sket, uden den er blevet fjernet. Hvordan har man så været i stand til at sanere her?

3. Billede 5: Hen over og under vinduet, der sidder på væg mellem værelse og altan: Skimmel og fugt.

4. Derud over (men ikke på billede) Væg ud mod gavl: Begyndede, tilbagevendende skimmel.



Skal man holde sig til de erfaringer, vi har gjort os under renoveringen, påtænker byggeledelsen ikke at udskifte de voldsomt skimmelramte gipsplader, ligesom man højst sandsynligt heller ikke fjerner ”flamingoen” og sanerer under den. 

”Flamingoen” SKAL væk, og gips + isolering SKAL skiftes ud.

Det lille værelse:
5. Billede 6-7: Væg mod gaden: Skimmel.
6. Bilede 8-9: Indfatninger: Fugt og skimmel.


Jeg har ikke billeder af al skimmelsvampen; der er dog mere end det (på billederne) viste.

Igen vil jeg påpege det absurde i at bruge materialer, der ikke egner sig til så fugtige bygninger. Mdf skal ikke bruges til indfatninger - og da slet ikke, når man (som i denne renivering) ikke gør noget ud af at få muret op og isoleret ordentligt rundt om vinduerne. At vi har fået så brede indfatninger skyldes ganske enkelt, at det er billigere at skjule alle huller, fejl og iturevet tapet, end det er at mure op og reparere. Når man så oven i købet vælger at lave de brede, grimme indfatninger i mdf, så er det ikke så underligt, at der opstår skimmel.

Dette er endnu en elendig løsning.

Jeg kan ikke se, hvordan man kan komme skimmelvampen til livs eller fremtidssikre disse bygninger, når man bliver ved med at vælge løsninger, der - stik imod, hvad der er givet penge til - sikrer at bygningerne, på meget kort sigt, skal undergå dyre vedligeholdelser i tide og utide. 

Vi kan se frem til boliger med dåligere indeklima, ikke bedre, i boligere med materialer, der inviterer til skimmel.
Når jeg ser på min egen lejlighed, så er det himmelråbende tåbeligt, at professionelle mennesker har ikke bare valgt netop disse løsninger, men vedholder at det er gode løsninger, og at man gør tingene efter bedste metode. 

- Alle mdf-indfatninger skal bort, og der skal mures op og isoleres grundigt omkring vinduer.
- Boligerne skal affugtes grundigt.
- I galvboligerne skal gulvene skal op og der skal saneres.
- Alt materiale med skimmel skal fjernes helt.
- Bygningerne skal isoleres.
- Gavle skal dækkes grundigt af HVER DAG for vejr og vind i perioden med arbejde på gavle.
- Der skal gøres ekstra meget ud af gavlboligerne, inkl. opvarmning, udluftning og materialvalg.

Der MÅ være nogen derude, der kan gøre noget. Man kan IKKE spare sig ud af skimmelbekæmpelsen og da slet ikke i en sådan grad, at man gør bygningerne mere sårbare overfor skimmel.

STOP med at renovere flere bygninger. De bliver jo ikke renoverede. De bliver blot forandrede - og det til det værre. 

STOP med at have folk på renoveringen, der ikke på nogen måder vil lytte til fornuft - på nogen områder.

STOP med at gøre vore hjem til grobund for sygdom og mistrivsel.

STOP med at tro, at alt er i orden og STOP med dårlige undskyldninger og elendige forklaringer.

STOP med at holde fast i en idé, der ikke duer, fordi man ikke vil indrømme fejl. 

STOP denne samvittighedsløse fremfærd.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige, før der er nogen der lytter. Jeg er desperat. Vi KAN ikke være tjent med at vende hjem til boliger, der ikke bliver renoveret. Saneringen i gavlboligerne - og de fleste andre boliger - SKAL gå om. Dette er rædselsfuldt.
Der SKAL noget andet materiale op. Det er IKKE godt med så elendige materialer i bygninger med så megen fugt. 
Alle gulve i gavlboligerne skal op og væk. Der skal saneres under gulve og de gamlematerialer skal bortskaffes. 
Der skal affugtes og der skal gøres noget i forhold til fugten, der stiger op fra vaskerierne.

Jeg selv - og beboerne - vil opfordre alle, der har nogen som helst indflydelse, det være sig økonomisk, juridisk eller moralsk, til at træde til og få orden på denne renoveringskatastrofe.



På beboernes - og egne vegne

Anja






lørdag den 7. januar 2017

Skimmel og Syge Beboere

Skimmel og Syge Beboere


Der arbejdes på denne tekst....

Forløbig lægger jeg denne liste op med symptomer, man kan opleve, når man udsættes for skimmel. 
Det er ikke unormale symptomer her i blokkene.

_________________________________________________________________________________

For folk med skimmelsvamp, der kun lige er dukket op, vil disse symptomer typisk opstå:

  • Nysen
  • Kløe
  • Rødme og hudirritation
  • Øjne, der løber i vand
  • Kløende øjne
  • Hovedpine


Symptomer på skimmel-eksponering over længere tid:

  • Konstant hovedpine
  • Næseblod
  • Følelsen af konstant træthed
  • Åndedrætsbesvær
  • Kvalme
  • Diarré
  • Opkastning
  • Tab af appetit
  • Vægttab
  • Hårtab
  • Hududslæt
  • Åbne sår på huden
  • Hukommelsestab (kortsigtet)
  • Hævede kirtler i nakken og i armhuler
  • Pludselige astma-anfald og åndedrætsbesvær
  • Øreinfektion
  • Kronisk bronkitis
  • Smerter i led og muskler


Man kan læse mere på: www.skimmelfrit.dk/skimmelsvamp-symptomer

Rigtigt mange beboere oplevede symptomer inden renoveringen - symptomer, som vi håbede på ville forsvinde med skimmelsanering af boligerne. Dette er ikke sket. I stedet er enkelte beboere blevet alvorligt syge som resultat af saneringen, mens andre igen oplever at være påvirkede af skimmesvampen.

lørdag den 31. december 2016

Blokkene under renovering

Blokkene under Renovering






I alt skal 12 blokke renoveres. De fire blokke, der er fremhævet på kortet, er renoveringens første fase. Det er beboerne i de fire blokke, der står bag denne blog - og det er de samme beboere, der har klaget. 

Efter mange klager, ikke mindst vores lange fælles klage, har fsb besluttet at fremadrettet skal alle genhuses. At man har besluttet at genhuse er virkelig positivt - desværre kommer denne beslutning alt for sent for beboerne i fase 1. 




torsdag den 29. december 2016

Genhusning eller ikke genhusning

Genhusning eller ikke genhusning

Planlagte genhusninger, genhusninger undervejs og akutte situationer


Der arbejdes på denne tekst......

De Ryddede Boliger

De Ryddede Boliger

Beboerne havde på ingen måde forventet at gå fri af byggestøv eller - larm. Vi havde alle forventet en del renoveringsrod, men ingen havde forventet det massive omfang af skidt og møg, rod og larm - og manglende styring af byggepladsen.

Ved afstemningen (om renoveringen skulle finde sted) på afdelingsmødet i 2015, blev der afgivet en del løfter, bl.a. lovede man:
- Man ville arbejde i ét rum ad gangen
- Køkkenudskiftningen ville tage én uge fra nedrivning til brugbart køkken

Man undlod at fortælle, hvor meget kaos vi ville opleve, ligesom man også undlod at fortælle os at man ville asbestsanere og at køkkenerne ville ligge i byggerod allerede fra dag ét.
Man undlod også at fortælle, at ventilationsskakterne skulle ligge i køkkenet - og at man dermed ville indskrænke areal, såvel som funktionalitet.

Det kan være svært for folk, der ikke har boet her, at forstå hvor slemt det har været, men ser man illustrationerne her under, såvel som billederne - og læser man artiklerne, som omhandler renoveringen - så får man måske en bedre forståelse af det liv, vi har levet. Jeg kan forsikre alle læsere af dette om, at dét billeder og artikler viser, er virkeligheden. Det er, og har været, forfærdeligt at være her.
Familiedynamikker og -liv er ændrede, vi har opgivet socialt liv i vore hjem, og alle højtider og mærkedage har været aflyst. Man inviterer ikke gæster og det er svært at sidde sammen som familie, når der ikke er plads. Beboerne er mærkede - nogle bryder sammen i tide og utide, andre er slemt nedtrykte, mens andre igen oplever depression og angst.

(Læs også afsnittet om "Renoveringen og beboernes helbred") 

Da vi indsendte vores første, lange fælles klage, blev der hurtigt efterfølgende afholdt et møde, hvor FSB, afd.bestyrelse og enkelte beboere deltog. På mødet lovede man fra FSBs side komprimering og forcering af arbejdet, og det lod til at budskabet var trængt igennem.
At vi lavede en lang, fælles klage skyldtes, at hverken bygherre eller byggeledelse (rådgiver) på nogen måder havde været lydhøre overfor de problemer, vi oplevede. Det var først, da vi stod sammen som én stor gruppe, at man reagerede. (Klagen blev også sendt til kommunen og Landsbyggefonden m.fl.)
Efter mødet med FSB var vi ikke overbeviste. For mange dårlige oplevelser og for mange svigt (for ikke at tale om en asbestsanering uden vort vidende)gjorde, at vi ikke bare tog FSBs ord for gode varer. Men vi var forsigtigt håbefulde. 

Det håb brast hurtigt, da man fortsatte i samme rodede og uorganiserede stil med arbejde i alle rum - hvor vi fortsat boede/bor i sammenstuvede hjem. Én god ting kom der dog ud af vores klager: Det blev besluttet at man fremadrettet ville genhuse alle beboere (i de følgende blokke).

I det næste vil vi illustrere, hvor lille et areal vi boede/bor på - og når du læser videre, så hav i tankerne, at vi alle har betalt og betaler fuld husleje i hele renoveringsperioden.
Signaturforklaring:



Areal, som skal være ryddet så håndværkerne kan arbejde.




Areal, hvor beboerne har deres indbo og hvor de forventes at leve med familie og husdyr. Langt de fleste har kun et alm. tremme-kælderrum, så de arealer, hvor håndværkerne ikke skal til, er fyldt med sammenpakkede hjem.


Med køkkenrenoveringen (trin 3) forventedes det, at man tilberedte mad i stue og bad/toilet.
I Tingbjerg Ås var man uden køkken i mere end 2 måneder.

Trin 1: Der skal ryddes for arbejde med de gamle ventilationsskakter, nyt ventilationssystem og rørarbejde (m.m.)
     Lejlighed i Tingbjerg Ås                                    Lejlighed i Stengavl                                     Lejlighed i Vingegav                       
    

                 
Man havde undladt at oplyse os om, at køkkenerne allerede fra start ville ligge i byggerod. Man fjernede 2 skabe + skuffeelement.
Ved præsentationen af renoveringen lød det, at køkkenrenoveringen ville vare (fra nedbrydning til "brugbart køkken") én uge. At det senere skulle vise sig at vi, oven i det fra start rodede køkken, endda skulle undvære køkkener i ca. 5 uger (Stengavl og Vingegavl), er bare to eksempler på at informationer, planer og løfter ikke har holdt vand. (Der er mange flere eksempler; dem kan du læse om i de andre fortællinger.)

Trin 2: Der skal ryddes for vinduesudskiftning.


          Lejlighed i Tingbjerg Ås                             Lejlighed i Stengavl                            Lejlighed i Vingegavl               
Problemet med at skulle rydde i forhold til det varslede arbejde, har ikke så meget været den ene meter, man skulle bruge rundt om arbejdsområdet. Problemerne begyndte at opstå med antallet af steder, der skulle arbejdes/ryddes. Dertil kunne/kan man lægge gangarealer, der også skal være ryddede - og så det faktum, at der arbejdes i alle rum.

Vi henvendte os mange gange til både byggeledelse og FSB, men der var ingen forståelse at hente. 
Det blev meget hurtigt meget svært at være beboer, når man varslede, at der skulle ryddes, derefter begynder på en opgave, men ikke færdig. 
Da vi så skulle rydde for det næste arbejde, var de allerede ryddede arealer stadig ryddede - nu skulle der ryddes mere. Sådan lever/levede vi. Større og større areal skal/skulle ryddes, og imellem tiden blev vore hjem mere og mere sammenpakkede. 

Emnet blev også taget op på byggeudvalgsmøder og der blev klaget til kommunen. Der kom en medarbejder ud fra kommunen og kiggede. Byggeledelse og FSB antog en ret så arrogant holdning og man gjorde intet for at ændre på hverken planer eller arbejdsgange.

Lige meget hvor meget vi klagede, kom der ingen ændringer i hverken planlægning eller arbejdets udførelse.

Der sad vi (nogle sidder stadig), på utroligt lille areal, med alt vort indbo, i skidt og møg. Vi kunne ikke være nogen steder. Vi kunne ikke lukke døren til bare ét rum og være i fred. 
(Læs også om "Varslinger").

Da vi skulle rydde for vinduesudskiftning, begyndte beboerne at søge andre steder hen (familie og venner). Kun enkelte fik tibudt genhusning og kun, hvis de har været dygtige til at råbe op.
Meget hurtigt bliver blokkene halvtomme og det var rystende at se, hvordan de to blokke i Åsen stort set var mennesketomme med gennemsnitlig én beboet lejlighed i hver opgang.

Trin 3: Køkkenrenovering



Allerede ved trin 2 var lejlighederne ubeboelige, og med trin 3 blev situationen helt umulig. Hvor vi før klagede og forsøgte at råbe op for at få bygherre til at indse at man ikke på rimelig vis kunne være i en lejlighed, hvor man i dén grad var stuvet sammen med indbo, børn og husdyr, begyndte beboerne nu at nægte at deltage under så rædselsfulde forhold. Enkelte tog deres nøgler, andre sagde nej, når håndværkerne kom. 
Fra bygherres og rådgivers side var der ingen forståelse. De fortsatte i samme stil - og gør det stadig. 

Eksempel 1 på ryddet bolig. Familien på to voksne og 3 børn boede her.
(Billede 1: Lille værelse, billede 2: Badeværelse, billede 3: Stue)




Eksempel 2 på ryddet bolig. Familien, der bor her består af to voksne og fire børn.
(Billede 1: Lille værelse, billede 2: Entré, billede 3: Stue)




Eksempel 3 på ryddet bolig. Heller ikke ældre mennesker gik fri af de rædselsfulde forhold.
(Billede 1: Stue, billede 2: lille værelse, billede 3: Store værelse)


Begrundelsen for den manglende genhusning har været at "har man adgang til vand og afløb, så er lejlighederne beboelige". 
Vi kunne godt tænke os at vide, hvem der har nedfældet denne regel og hvor man kan finde den. 
Vi vil også gerne vide, hvordan det kan være rimeligt, at bygherre alene kan vurdere at mennesker kan leve under de forhold, vi har levet under.

Hertil skal nævnes, at man i dele af loven beskriver en bolig således:
"Hver familiebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand."

Man kan, med den lange køkkenrenovering, dermed sige, at vi ikke har haft boliger i en periode på mellem 5 til 10 uger.

Ældre, syge (fysisk og psykisk), højgravide, nyfødte, børn i alle aldre og studerende - såvel som alle andre - har lidt under denne renovering. Man har tegnet, planlagt og påbegyndt renoveringen uden at undersøge, om vi (beboerne) kan magte eller tåle (mentalt og/eller fysisk) en voldsom renovering.

At vi får skrivelser, hvor FSB beskriver vore oplevelser som "gener" eller siger, at de "er klar over at en renovering kan være en voldsom oplevelse" er ikke blot en bagatelisering af dette mareridt, det er også en fornærmelse og det viser, hvor lidt kontakt de har med virkeligheden, og at man fortsætter renoveringen i samme stil som inden vore mange klager, tydeliggør den ligegyldighed, man har overfor beboernes ve og vel. I alle spørgsmål og i ved alle henvendeler har det været mere end tydeligt, at beboerne, arbejdets kvalitet og gode løsninger har vægtet langt mindre end hensynet til økonomien. At man så heller ikke har været særligt dygtige til at forvalte beboerne penge, gør ikke sagen bedre.

Når vi har klaget og forlangt vore nøgler udleveret eller sagt, at vi ikke vil have håndværkere ind, så har vi fået en tilbagemelding om, at man fra FSBs side ville "overveje juridiske muligheder" og det har da også ved enkelte lejligheder været nævnt at man overvejer at opsige lejemål. 

Men selv trusler om udsættelser eller at "ekstra tiltag" kommer til at have betydning for vores husleje har ikke lukket munden på os. Det, vi har opevet, er så urimeligt, at det kan slet ikke komme på tale, at vi bare finder os i det. 
For os er det IKKE penge, der har førsteprioritet.

Vil man vide mere, kan man altid kontakte os eller man kan læse artiklerne om renoveringen.
(Se "Links til medier")

Sofus