De Ryddede Boliger
Beboerne havde på ingen måde forventet at gå fri af byggestøv eller - larm. Vi havde alle forventet en del renoveringsrod, men ingen havde forventet det massive omfang af skidt og møg, rod og larm - og manglende styring af byggepladsen.
Ved afstemningen (om renoveringen skulle finde sted) på afdelingsmødet i 2015, blev der afgivet en del løfter, bl.a. lovede man:
- Man ville arbejde i ét rum ad gangen
- Køkkenudskiftningen ville tage én uge fra nedrivning til brugbart køkken
Man undlod at fortælle, hvor meget kaos vi ville opleve, ligesom man også undlod at fortælle os at man ville asbestsanere og at køkkenerne ville ligge i byggerod allerede fra dag ét.
Man undlod også at fortælle, at ventilationsskakterne skulle ligge i køkkenet - og at man dermed ville indskrænke areal, såvel som funktionalitet.
Det kan være svært for folk, der ikke har boet her, at forstå hvor slemt det har været, men ser man illustrationerne her under, såvel som billederne - og læser man artiklerne, som omhandler renoveringen - så får man måske en bedre forståelse af det liv, vi har levet. Jeg kan forsikre alle læsere af dette om, at dét billeder og artikler viser, er virkeligheden. Det er, og har været, forfærdeligt at være her.
Familiedynamikker og -liv er ændrede, vi har opgivet socialt liv i vore hjem, og alle højtider og mærkedage har været aflyst. Man inviterer ikke gæster og det er svært at sidde sammen som familie, når der ikke er plads. Beboerne er mærkede - nogle bryder sammen i tide og utide, andre er slemt nedtrykte, mens andre igen oplever depression og angst.
(Læs også afsnittet om "Renoveringen og beboernes helbred")
Da vi indsendte vores første, lange fælles klage, blev der hurtigt efterfølgende afholdt et møde, hvor FSB, afd.bestyrelse og enkelte beboere deltog. På mødet lovede man fra FSBs side komprimering og forcering af arbejdet, og det lod til at budskabet var trængt igennem.
At vi lavede en lang, fælles klage skyldtes, at hverken bygherre eller byggeledelse (rådgiver) på nogen måder havde været lydhøre overfor de problemer, vi oplevede. Det var først, da vi stod sammen som én stor gruppe, at man reagerede. (Klagen blev også sendt til kommunen og Landsbyggefonden m.fl.)
Efter mødet med FSB var vi ikke overbeviste. For mange dårlige oplevelser og for mange svigt (for ikke at tale om en asbestsanering uden vort vidende)gjorde, at vi ikke bare tog FSBs ord for gode varer. Men vi var forsigtigt håbefulde.
Det håb brast hurtigt, da man fortsatte i samme rodede og uorganiserede stil med arbejde i alle rum - hvor vi fortsat boede/bor i sammenstuvede hjem. Én god ting kom der dog ud af vores klager: Det blev besluttet at man fremadrettet ville genhuse alle beboere (i de følgende blokke).
I det næste vil vi illustrere, hvor lille et areal vi boede/bor på - og når du læser videre, så hav i tankerne, at vi alle har betalt og betaler fuld husleje i hele renoveringsperioden.
Areal, som skal være ryddet så håndværkerne kan arbejde.
Areal, hvor beboerne har deres indbo og hvor de forventes at leve med familie og husdyr. Langt de fleste har kun et alm. tremme-kælderrum, så de arealer, hvor håndværkerne ikke skal til, er fyldt med sammenpakkede hjem.
Med køkkenrenoveringen (trin 3) forventedes det, at man tilberedte mad i stue og bad/toilet.
I Tingbjerg Ås var man uden køkken i mere end 2 måneder.
Trin 1: Der skal ryddes for arbejde med de gamle ventilationsskakter, nyt ventilationssystem og rørarbejde (m.m.)
 |
| Lejlighed i Tingbjerg Ås Lejlighed i Stengavl Lejlighed i Vingegav |
Ved præsentationen af renoveringen lød det, at køkkenrenoveringen ville vare (fra nedbrydning til "brugbart køkken") én uge. At det senere skulle vise sig at vi, oven i det fra start rodede køkken, endda skulle undvære køkkener i ca. 5 uger (Stengavl og Vingegavl), er bare to eksempler på at informationer, planer og løfter ikke har holdt vand. (Der er mange flere eksempler; dem kan du læse om i de andre fortællinger.)
Trin 2: Der skal ryddes for vinduesudskiftning.
 |
| Lejlighed i Tingbjerg Ås Lejlighed i Stengavl Lejlighed i Vingegavl |
Vi henvendte os mange gange til både byggeledelse og FSB, men der var ingen forståelse at hente.
Det blev meget hurtigt meget svært at være beboer, når man varslede, at der skulle ryddes, derefter begynder på en opgave, men ikke færdig.
Da vi så skulle rydde for det næste arbejde, var de allerede ryddede arealer stadig ryddede - nu skulle der ryddes mere. Sådan lever/levede vi. Større og større areal skal/skulle ryddes, og imellem tiden blev vore hjem mere og mere sammenpakkede.
Emnet blev også taget op på byggeudvalgsmøder og der blev klaget til kommunen. Der kom en medarbejder ud fra kommunen og kiggede. Byggeledelse og FSB antog en ret så arrogant holdning og man gjorde intet for at ændre på hverken planer eller arbejdsgange.
Lige meget hvor meget vi klagede, kom der ingen ændringer i hverken planlægning eller arbejdets udførelse.
Der sad vi (nogle sidder stadig), på utroligt lille areal, med alt vort indbo, i skidt og møg. Vi kunne ikke være nogen steder. Vi kunne ikke lukke døren til bare ét rum og være i fred.
(Læs også om "Varslinger").
Da vi skulle rydde for vinduesudskiftning, begyndte beboerne at søge andre steder hen (familie og venner). Kun enkelte fik tibudt genhusning og kun, hvis de har været dygtige til at råbe op.
Meget hurtigt bliver blokkene halvtomme og det var rystende at se, hvordan de to blokke i Åsen stort set var mennesketomme med gennemsnitlig én beboet lejlighed i hver opgang.
Trin 3: Køkkenrenovering
Allerede ved trin 2 var lejlighederne ubeboelige, og med trin 3 blev situationen helt umulig. Hvor vi før klagede og forsøgte at råbe op for at få bygherre til at indse at man ikke på rimelig vis kunne være i en lejlighed, hvor man i dén grad var stuvet sammen med indbo, børn og husdyr, begyndte beboerne nu at nægte at deltage under så rædselsfulde forhold. Enkelte tog deres nøgler, andre sagde nej, når håndværkerne kom.
Fra bygherres og rådgivers side var der ingen forståelse. De fortsatte i samme stil - og gør det stadig.
Eksempel 1 på ryddet bolig. Familien på to voksne og 3 børn boede her.
(Billede 1: Lille værelse, billede 2: Badeværelse, billede 3: Stue)
Eksempel 2 på ryddet bolig. Familien, der bor her består af to voksne og fire børn.
(Billede 1: Lille værelse, billede 2: Entré, billede 3: Stue)
Eksempel 3 på ryddet bolig. Heller ikke ældre mennesker gik fri af de rædselsfulde forhold.
(Billede 1: Stue, billede 2: lille værelse, billede 3: Store værelse)
Begrundelsen for den manglende genhusning har været at "har man adgang til vand og afløb, så er lejlighederne beboelige".
Vi kunne godt tænke os at vide, hvem der har nedfældet denne regel og hvor man kan finde den.
Vi vil også gerne vide, hvordan det kan være rimeligt, at bygherre alene kan vurdere at mennesker kan leve under de forhold, vi har levet under.
Hertil skal nævnes, at man i dele af loven beskriver en bolig således:
"Hver familiebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand."
Man kan, med den lange køkkenrenovering, dermed sige, at vi ikke har haft boliger i en periode på mellem 5 til 10 uger.
Ældre, syge (fysisk og psykisk), højgravide, nyfødte, børn i alle aldre og studerende - såvel som alle andre - har lidt under denne renovering. Man har tegnet, planlagt og påbegyndt renoveringen uden at undersøge, om vi (beboerne) kan magte eller tåle (mentalt og/eller fysisk) en så voldsom renovering.
At vi får skrivelser, hvor FSB beskriver vore oplevelser som "gener" eller siger, at de "er klar over at en renovering kan være en voldsom oplevelse" er ikke blot en bagatelisering af dette mareridt, det er også en fornærmelse og det viser, hvor lidt kontakt de har med virkeligheden, og at man fortsætter renoveringen i samme stil som inden vore mange klager, tydeliggør den ligegyldighed, man har overfor beboernes ve og vel. I alle spørgsmål og i ved alle henvendeler har det været mere end tydeligt, at beboerne, arbejdets kvalitet og gode løsninger har vægtet langt mindre end hensynet til økonomien. At man så heller ikke har været særligt dygtige til at forvalte beboerne penge, gør ikke sagen bedre.
Når vi har klaget og forlangt vore nøgler udleveret eller sagt, at vi ikke vil have håndværkere ind, så har vi fået en tilbagemelding om, at man fra FSBs side ville "overveje juridiske muligheder" og det har da også ved enkelte lejligheder været nævnt at man overvejer at opsige lejemål.
Men selv trusler om udsættelser eller at "ekstra tiltag" kommer til at have betydning for vores husleje har ikke lukket munden på os. Det, vi har opevet, er så urimeligt, at det kan slet ikke komme på tale, at vi bare finder os i det.
For os er det IKKE penge, der har førsteprioritet.
Vil man vide mere, kan man altid kontakte os eller man kan læse artiklerne om renoveringen.
(Se "Links til medier")
Sofus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar